
Efter bruddet med Kristin Cavallari: Mark Estes har scoret Sommer Ray

Der er kærlighed i luften for den 24-årige Mark Estes, der har været single siden hans brud med den 13 år ældre "Laguna Beach"-stjerne Kristin Cavallari sidste år.
Den kendte TikTok'er har nemlig scoret sig en ny kæreste, og denne gang er kvinden på hans egen alder.
Mark Estes har fundet sammen med den 28-årige kendismodel Sommer Ray, der tidligere er blevet kædet romantisk sammen med kendisser som musikeren Machine Gun Kelly og influenceren Tayler Holder.
Det er Mark Estes og Sommer Ray selv, der afslører deres forhold.
De har nemlig delt en video på TikTok, hvor de kysser løs til Justin Biebers hitsang "Baby".
Det er otte måneder siden, at Mark Estes blev droppet af den 37-årige realitystjerne Kristin Cavallari.
Hun fortalte dengang, at hun slog op med TikTok'eren, fordi han ganske enkelt var for ung til hende.
- Mark og jeg slog op. Det er svært, for jeg slog op med Mark, fordi jeg ved, at det ikke er os på længere sigt, og det er ikke, fordi kærligheden er forsvundet, eller at der er sket noget dårligt, sagde hun dengang og fortsatte:
- Han er den bedste kæreste, jeg nogensinde har haft. Jeg ved bare, at han har brug for at opleve livet på længere sigt. Han er ung. Jeg begyndte at kunne mærke aldersforskellen en lille smule med livserfaringen.
