Kendte24. oktober 2023

Efter brud med Pete Davidson: Chase Sui Wonders scorer "Stranger Things"-stjerne

Det ser ud til, at "Bodies Bodies Bodies"-skuespillerinden er kommet sig over bruddet med den dameglade komiker
Chase Sui Wonders attends a special screening of the Apple TV+ drama "City on Fire" at Alamo Drafthouse Cinema Downtown Brooklyn on Tuesday, May 9, 2023, in New York. (Photo by Evan Agostini/Invision/AP)
Chase Sui Wonders ser ikke så single ud længere...
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Det er efterhånden to måneder siden, at Pete Davidson og Chase Sui Wonders brød med hinanden efter et lille år som par.

Og nu tyder det på, at sidstnævnte for alvor er kommet videre.

I hvert fald blev "Bodies Bodies Bodies"-skuespillerinden forleden fanget på fersk gerning med ingen anden end Netflix-stjernen Joe Keery.

Det skriver Page Six.

Ifølge det amerikanske medie blev 27-årige Chase Sui Wonders og den 31-årige "Stranger Things"-skuespiller spottet søndag under en tæt gåtur i New York.

Her gik de arm-i-arm og holdt om hinanden i efterårskulden.

New York, NY - *PREMIUM-EXCLUSIVE* - *EXCLUSIVE* -
Chase Sui Wonders og Joe Keery spottet i New York.
 Foto: Aris/Backgrid/Ritzau Scanpix

Chase Sui Wonders blev single i august, hvor hende og Pete Davidson brød med hinanden i kølvandet på komikerens seneste indlæggelse på en afvænningsklinik.

Pete Davidson indlagde sig selv i juni efter at have kæmpet med psykisk sygdom og PTSD, og det forlød i første omgang, at Chase Sui Wonders ville forblive ved hans side.

To måneder senere kom det dog alligevel frem, at forholdet var brast.

Ligesom Chase Sui Wonders tilsyneladende er kommet videre med en Netflix-stjerne, så er Pete Davidson det samme.

Han blev allerede en måned efter bruddet kædet sammen med "Outer Banks"-skuespillerinden Madelyn Cline, og i sidste uge blev de to sågar spottet hånd-i-hånd til en fest i New York.

Sponsoreret indhold