Kendte15. april 2019

Efter blodprop i hjernen: TV 2-profil i bedring

Tilbage i november blev TV2's politiske redaktør, Anders Langballe, ramt af en blodprop i hjernen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/19960531-172459-pf_22mb.jpg
 Ritzau Scanpix/Henrik Ohsten

Tilbage i november blev TV 2's politiske redaktør, 42-årige Anders Langballe, ramt af en blodprop i hjernen, og han har lige siden været væk fra skærmen.

Normalt leverer han politiske analyser til påde TV 2 og TV 2 News, men siden blodproppen har han altså manglet på fladen.

Nu giver Langballe midlertidigt lyd fra sig, og han takker for støtten i den svære tid, men udtrykker også taknemmelighed for, at han stadig er her. Det sker på hans lukkede Facebook-profil.

"Tak for de opmuntrende ord. Det har været overvældende med den varme, min familie og jeg har mødt. Mandag den 19. november var det tæt på. Kort efter middag fik jeg en blodprop i hjernen. I dagene op til, var jeg tæt på at opgive ævred, og jeg måtte sygemelde mig inden blodproppen ramte", skriver TV 2-profilen.

Heldigvis lader det til, at det går i den rigtige retning for Anders Langballe, der dog uden tvivl har været hårdt ramt af blodproppen.

"Men jeg er heldigvis på vej tilbage. Nu kan jeg læse og efterhånden tale og forstå igen. Det er jeg inderligt taknemmelig for"

Derudover sender Anders Langballe en dybfølt tak til sundhedsvæsnet, folkene på Center for Hjerneskade, venner, bekendte og kollegaer samt de mange venlige mennesker, der har fulgt hans arbejder på fjernsynet, og som har taget sig tid til at sende en hilsen i hans retning.

"Den kommende tid vil stå på genoptræning af min hjerne, mens jeg snart igen så småt kan begynde at arbejde. Det glæder jeg mig meget til! Men mest glæder jeg mig til foråret og til livet med min fantastiske og ukuelige familie", skriver Anders Langballe videre i opslaget.

Det lader altså til, at Anders Langballe er i bedring, og vi kan kun håbe på, at han snart vender tilbage på skærmen med skarpe politiske analyser.

Sponsoreret indhold