Kendte18. juni 2023

Efter annoncering af brud: Nu har Dean McDermott slettet opslaget

Forvirringen er total: Skal Tori Spelling og manden skilles eller ej?
Parret blev gift i 2006 og har sammen fem børn. 
Parret blev gift i 2006 og har sammen fem børn.
 Foto: Michael Tran/AFP/Ritzau Scanpix

Lørdag smed Dean McDermott, der har været gift med Tori Spelling i næsten to årtier, noget af en bombe: På Instagram annoncerede han, at parret havde valgt at gå hver til sit.

Alverdens medier nåede at bringe nyheden om bruddet, men nu har 56-årige McDermott slettet sit opslag, og det afstedkommer unægteligt spørgsmålet: Skal de skilles eller ej?

Det amerikanske ugeblad US Weekly har talt med en kilde tæt på parret, der kan fortælle, hvad der er op og ned i stjerneparrets turbulente parforhold:

– Tori og Dean skal ikke skilles, slår insideren fast over for ugebladet.

– De har haft deres op- og nedture som alle andre par, men de fortsætter med at arbejde på deres ægteskab med parterapi. De elsker hinanden og går ikke fra hinanden, understreger den unavngivne kilde.

Det var ellers en helt anden udmelding, McDermott kom med i går på sin Instagram:

– Det er med stor sorg og meget, meget tungt hjerte, at Tori Spelling og jeg har valgt at gå hver til sit efter 18 år sammen og fem fantastiske børn og starte hver vores rejse, indledte han i et længere opslag.

– Vi vil fortsætter med at arbejde sammen som kærlige forældre og guide og elske vores børn gennem denne svære tid, lød det yderligere.

Parret blev gift i maj 2006, og sammen har de døtrene Stella Doreen på 14, Hattie Margaret på 11 og sønnerne Liam Aaron på 16, Finn Davey på ti og Beau Dean på seks.

Sponsoreret indhold