Kendte27. april 2022

Efter anklager og skørt navle-hashtag: Nu reagerer Kim Kardashian

Der er intet, der går inkarnerede Kardashian-fans’ næser forbi. Og særligt ikke, når det gælder mulige photoshop-fejl hos den celebre familie
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega842541_073.jpg
 Foto: MEGA

Det er ikke, fordi det er første gang, at medlemmerne af Kardashian-klanen må stå model til diverse anklager.

De seneste dage er det dog 41-årige Kim Kardashian, der har været en tur i mediemøllen.

Og her er det et nyt Instagram-foto, hvor den mellemste Kardashian-søster, ifølge fans, angiveligt har photoshoppet sin navle væk, der har været i fokus.

Egentlig viser realitystjernen dele af sin SKIMS-kollektion frem. Men på det bare maveskind, som Kim Kardashian også viser frem, er det vanskeligt at få øje på hendes navle.

Artiklen fortsætter under Instagram-opslaget …

I forbindelse med fotoet er hashtagget #WheresKimsBellyButton blevet til. Men “The Kardashians”-stjernen afviser fuldstændig, at anklagerne om photoshop:

– Helt ærligt, venner … Seriøst! Det her er så dumt! At påstå, at jeg har photoshopped min navle væk, lyder det blandt andet fra Kardashian-søsteren i en story på Instagram.

Siden Kardashian-søsteren delte sit SKIMS-opslag, har medierne i den grad været på pletten.

Og det er således blandt andet screenshots af diverse overskrifter, som Kim Kardashian deler på sin stories.

I samme forbindelse opfordrer hun folk til at besøge hendes hjemmeside for at anskaffe sig noget højtaljet undertøj, der dækker navlen.

– Selv tak, slutter hun.

Se Kim Kardashians reaktion på de mange anklager nedenfor:

https://imgix.seoghoer.dk/kim_k_-_story1.jpg
 (Foto: Instagram/Kim Kardashian)

Foto: Instagram/Kim Kardashian

https://imgix.seoghoer.dk/kim_k_-_story2.jpg
 (Foto: Instagram/Kim Kardashian)

Foto: Instagram/Kim Kardashian

Sponsoreret indhold