Kendte23. marts 2022

Efter akut hospitalsindlæggelse: Nu har ”Harry Potter”-stjernen Jessie Cave født

Få uger efter, skuespillerinden måtte lade sig akut indlægge på hospitalet, er hun nu blevet mor til sit fjerde barn
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I december kunne den 34-årige ”Harry Potter”-stjerne Jessie Cave afsløre, at hun kun et år efter, hun blev mor for tredje gang, ventede sit fjerde barn.

Det var dog bestemt ingen nem fødsel, da hun bød sønnen Abraham velkommen til verden i 2020. Her måtte han først indlægges på neonatal og siden for coronavirus.

Håbet var derfor naturligvis, at tingene ville gå noget nemmere denne gang.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jessie_cave_ny.jpg
 Foto: MEGA

Jessie Cave er i forvejen mor til tre. Foto: MEGA

Men for kun få uger siden kunne skuespillerinden dele med sine mere end 200.000 følgere, at hun akut måtte forbi hospitalet, efter at have fået følelsen af at være ”blevet ramt af et ton mursten”.

Nu er den lille ny dog endelig kommet til verden under, hvad der ser ud til at være, rolige omstændigheder.

– Velkommen til verden Becker Brown, skriver hun til billederne, hvor henholdsvis hun selv og hendes kæreste, komikeren Alfie Brown har sønnen i deres arme.

Artiklen fortsætter under opslaget

Udover den ganske nytilkomne i familien, så er skuespillerinden og hendes kæreste desuden forældre til sønnen Abraham, der kom til verden for lidt mere end et år siden, sønnen Donnie på seks og datteren Margot på fire.

Sponsoreret indhold