Kendte23. september 2025

Efter adskillige spontane aborter: Matilde Trobeck frygter ikke fødslen

Det ser ud til, at influenceren omsider får sin drøm opfyldt om blive mor til tre
-----Oprindelig aftale-----F
Det er ved at være oppe over for den gravide influencer Matilde Trobeck.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Efter grimt brud: Spottet med mystisk kvinde

Det er ikke nogen hemmelighed, at Matilde Trobeck har været gennem et sandt helvede for at blive mor til tre.

Hun har således været åben og ærlig om at have fået den ene spontane abort efter det anden, men nu ser det endelig ud til, at drømmen bliver opfyldt.

I et nyt opslag på Instagram fortæller den yderst højgravide influencer nemlig, at det er ved at være oppe over.

- Lige præcis dér hvor jeg kan gå i fødsel om en time, eller om en uge, skriver hun og fortsætter:

- Det er så mærkeligt et sted at være. Dejligt og uforudsigeligt, skørt og helt uden kontrol - lige som det skal være.

Det var i maj, at Matilde Trobeck afslørede, at hun venter sit tredje barn.

Den glædelige nyhed kom, efter hun i september 2024 var ude for sin sjette spontane og yderst ufrivillige abort i alt.

På trods af de hjerteskærende oplevelser er influenceren dog ved godt mod og frygter sågar ikke den kommende fødsel, der altså kan ske når som helst.

- Jeg glæder mig og har absolut ingen frygt for den præstation, der forventes af min krop om lidt, skriver hun i sit opslag på Instagram og fortsætter:

- Jeg er lavet til det.

Sponsoreret indhold