Annonce
Kendte3 timer siden

Efter abort: Katie Bates' mand indrømmer hemmelig affære

Realityparret har lige mistet deres ufødte baby. Nu indrømmer han utroskab
Travis Clark indrømmer nu, at han har været Katie Clark utro ved at have en affære.
Travis Clark indrømmer nu, at han har været Katie Clark utro ved at have en affære.
Annonce

Det er hårde tider hos realityparret Katie Bates og Travis Clark.

Her delte førstnævnte forleden den hjerteskærende nyhed, at hun havde fået en spontan abort, og nu bidrager sidstnævnte også til ulykkelighederne.

I en story på Instagram indrømmer Travis Clark nemlig nu, at han har været sin bedre halvdel utro ved at have en affære med en anden kvinde.

Det skriver TMZ.

I storyen skriver 24-årige Travis Clark følgende:

- Jeg var min kone utro. Jeg havde en affære og brød hendes tillid gentagne gange. Der er ingen undskyldning for, hvad jeg gjorde. Det er min fejltagelse og mit ansvar.

Travis Clark skriver videre, at han er ked af "smerten, ydmygelsen og svigtet", han har forårsaget.

- Jeg forstår, at en undskyldning ikke reparerer det, jeg har ødelagt, og at tilgivelse ikke er noget, jeg fortjener eller kan bede om.

Realitystjernen skriver også, at han vil få professionel hjælp og vil blive en bedre og mere ærlig mand fremover.

Annonce

Katie Bates og Travis Clark er kendt for hitprogrammet "Bringing Up Bates", hvor man følger Katie Bates' forældre og deres i alt 19 børn.

De mødte hinanden i 2019 og blev gift i december 2021.

De fik deres første barn sammen i februar 2023 og deres andet barn i september 2024.

Den 16. januar i år afslørede Katie Bates, at deres tredje barn desværre gik bort på spontan vis i maven på hende.

- Jeg vil bruge resten af mit liv på at savne dig, skrev hun i den forbindelse på Instagram.

Katie Bates har ikke kommenteret sin mands utroskab.

Annonce

Sponsoreret indhold