Efter to år: Nicky Hilton afslører ENDELIG navnet

Der er gået næsten to år, men nu får vi det endelig at vide.
Nicky Hilton har nemlig for første gang afsløret navnet på sin lille søn, som hun fødte tilbage i 2022.
Det skriver US Weekly.
Ifølge det amerikanske medie hedder sønnen Chasen.
- Vi har altid godt kunnet lide det navn, og det var specielt, siger Nickly Hilton til mediet uden at fortælle, hvorfor hun har holdt navnet hemmeligt indtil nu.
Den 40-årige amerikanske socialite og model deler sønnen med sin mavn, James Rothschild.
De to har også to døtre, der hedder Lily-Grace Victoria og Theodoro "Teddy" Marilyn, og som er henholdsvis seks og fem år gamle.
Selvom Nicky Hilton har holdt sønnens navn hemmeligt, har man kunnet følge med i hans liv på sociale medier.
Allerede da han var to måneder gammel delte hun nemlig et billede af ham med sine to storesøskende.

Nicky Hilton og 38-årige James Rothschild har været gift siden 2015.
Nicky Hilton er søster til den mere kendte Paris Hilton, som for nylig blev mor for både første og anden gang.
Hun fik nemlig sønnen Phoenix via en surrogatmor tilbage i januar 2023 sammen med sin mand, Carter Reum, ligesom hun tidligere i år fik en datter - også ved hjælp fra en surrogatmor.