Kendte17. august 2020

Ed Sheeran er bange: Hemmelige optagelser sat til salg

På blot en enkelt uge er hele to store hemmeligheder sluppet ud til offentligheden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ed_sheeran_5.jpg
 (Foto: MEGA)

Alt tyder på, at den 29-sanger har vanskeligt ved at holde på diverse hemmeligheder fra sit eget liv.

For nylig kom det frem, at Ed Sheeran og hustruen Cherry Seaborn i ly af coronakrisen havde formået at holde en kommende familieforøgelse hemmelig.

Om ganske få uger bliver parret nemlig forældre for første gang.

Hemmeligheden om det kommende vidunder er således ikke den eneste, som er på vej ud i offentligheden.

Gamle optagelser med sange lavet af den talentfulde hitmager er nemlig sat til salg. Optagelser, som aldrig skulle have været udgivet, og som Ed Sheeran på nuværende tidspunkt er bange for bliver offentliggjort.

Det skriver Mirror.

Der er umiddelbart ingen tvivl om, at det vilde sangtalent altid har boet i musiker Ed Sheeran. Da den populære ”Shape of You”-sanger var blot 13 år gammel indspillede han således sine allerførste sange.

Og det er netop de sange, som Sheeran på ingen måde ønsker at få ud til offentligheden.

Der findes angiveligt 20 kopier af albummet ”Spinning Man”, som består af 14 numre, der blandt andet handler om ulykkelig kærlighed.

19 af dem er Sheeran selv i besiddelse af. Men til sin store ærgrelse er den 20. kopi nu sat til salg på en auktion.

Som barn boede Ed Sheeran hos nogle slægtninge, og det var således her, at den sidste kopi af sangoptagelserne blev givet videre til en ven af familien – som nu har sat albummet til salg på en auktion.

Sponsoreret indhold