Kendte29. april 2020

Ed Sheeran bruger egen formue til ansattes løn

Den 29-årige verdensstjerne går stik imod stjernekollegaer som Victoria Beckham, der for nylig gjorde brug af hjælpepakker til sine 30 mode-medarbejdere
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ed_sheeran2.jpg
 Foto: MEGA

Den verdensberømte sanger Ed Sheeran vil ikke lade sit barpersonale indgå i statsfinansieret orlov, som følge af coronaudbruddet og de mange lukkede værtshuse og forretninger i Notting Hill hvor hans pub, Bertie Blossoms, ligger.

Den 29-årige Sheeran, som selv er opvokset i det britiske Suffolk, vil i stedet gøre brug af sin egen imponerende formue på angiveligt 170 millioner pund.

Baren lukkede i marts på grund af bekymringer om coronasmitte i England, og siden er medarbejdere, der til dagligt arbejder bag baren eller i køkkenet, altså blevet betalt med midler fra Ed Sheerans egen lomme.

En talsperson for Ed Sheeran bekræfter over for Daily Mail, at superstjernen ikke har i sinde at tage i mod det britiske finansministeriums tilbud om at betale op til 80 procent af medarbejdernes lønninger.

Det er der ellers andre i de nødlidende brancher, der nu gør brug af - også selvom de måske ikke ligefrem er kendt for at mangle midler hjemme på kistebunden.

Victoria Beckham har tidligere fået læsterlige hug i medierne for at tage imod statskassens bidrag til aflønninger af sine 30 medarbejdere i modemærket "Victoria Beckham."

Sammen med sin mand, David Beckham, har den tidligere popsangerinde og "Spice Girl" i alt en formue på 355 millioner pund. Og derfor har det vakt vrede, at hun har taget imod bidrag fra skatteyderne under krisen.

https://imgix.seoghoer.dk/bb.jpg
 Foto: Facebook / Bertie Blossoms

Ed Sheerans hyggelige spisested/pub i Notting Hill er opkaldt efter Ed Sheerans kone Cherry Seaborn, fordi han kalder hende "Cherry Blossoms"

Ed Sheeran åbnede sin pub Bertie Blossoms i september 2019 sammen med sin manager Stuart Camp. Her blev den præsenteres som en hyggelig 2-etagers bar med dæmpet belysning med husets egne cocktails.

Bertie Blossoms åbnede oprindeligt som spisested, men fik en række dårlige anmeldelser. Siden har stedet også modtaget en del klager fra naboer på grund af højlydte gæster.

Men som det ser ud er baren altså helt uden fest og farver i en del tid endnu. Og imidlertid er det Ed, der betaler omkostningerne.

Ed Sheeran ligger lunt i toppen af listen over de kunstnere i hele verden, der tager sig bedst betalt for et show. Han indtager i øjeblikket tredjepladsen efter Taylor Swift og Kanye West.

Sponsoreret indhold