Kendte5. oktober 2021

Dyrt nedbrud: Mark Zuckerberg mistede næsten 45 milliarder kroner mandag aften

Facebooks CEO Mark Zuckerbergs formue tog et gigantisk dyk på grund af det globale og timelange nedbrud
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega226537_002.jpg
 Foto: MEGA

For en af verdens rigeste mænd kan det faktisk – tro det eller ej – virke som et greb i lommen.

Men for os andre er det stort set umuligt at begribe de pengesummer, som tirsdag aften fossede ud af kassebeholdningen hos Facebook og den ene af deres stiftere Mark Zuckerberg.

Bloomberg skriver, at den 37-årige mediemogul mistede lige godt syv milliarder dollars i løbet af timerne, hvor verden ikke kunne tilgå deres sociale profiler på Facebook, Instagram og WhatsApp.

Det svarer til 44,8 milliarder gode danske kroner.

Dette skyldes naturligvis Facebooks aktier, der tog lidt af et dyk på omkring fem procent.

Ned ad bakke i flere uger

Men som nævnt tidligere, er det nok ikke noget, der vælter budgettet hjemme hos familien Zuckerberg. Formuen er efter tirsdagens lille svipser nede på 102,9 milliarder dollars.

Så bare rolig, Zuck, der er stadig masser af skejs til eksempelvis dyr solcreme til hele ansigtet.

Mark Zuckerberg er stadig den femte rigeste i verden på pladsen bagved Microsoft-medstifter Bill Gates.

Selvom han stadig er en stinkende rig herre, så har det set bedre ud for den driftige iværksætter. Tidligere lå han på tredjepladsen i Bloombergs Billionaire Index, men i løbet af de seneste uger – fra 13. september - har han mistet i alt 19 milliarder dollars.

Coronavirus var ellers en ret stor fordel for Facebook. Det var blandt andet på grund af pandemien, at Zuckerberg rykkede op på listen over verdens mest velhavende personer.

14 millioner frustrerede brugere

Nedbruddet, der varede i flere timer, blev ifølge Facebook selv forårsaget af et fejlslagent forsøg på at konfigurere Facebooks routere.

Det oplyste Facebook, der også ejer Instagram og beskedtjenesterne, tidligt tirsdag morgen dansk tid.

- Vores teknikerhold har fundet frem til, at konfigurationsændringer på routerne, der koordinerer netværkstrafikken, forårsagede problemer, der afbrød kommunikation, lød det.

Platformene blev ramt omkring klokken 17.30 mandag aften, dansk tid. Det fremgik af hjemmesiden Downdetector, der sporer problemer fra forskellige hjemmesider.

Næsten 14 millioner brugere på verdensplan berettede om problemer med at tilgå Facebook.

Da platformene efter midnat virkede igen, meldte Facebook og Instagram, at der ville gå nogle timer, før at de kom 100 procent tilbage til normalen.

Sponsoreret indhold