Kendte18. juli 2023

Dylan Sprouse og Barbara Palvin hemmeligt gift

Billeder fra brylluppet har floreret på nettet de seneste dage
VENICE, ITALY - SEPTEMBER 02: Dylan Sprouse and Barbara Palvinattend the "Bones And All" red carpet at the 79th Venice International Film Festival on September 02, 2022 in Venice, Italy. Photo by: Rocco Spaziani/picture-alliance/dpa/AP Images
Dylan Sprouse, 30, sammen med sin nu hustru Barbara Palvin, 29.
 Foto: Rocco Spaziani/AP/Ritzau Scanpix

Læs også: Skuespiller Dylan Sprouse er blevet forlovet - med sin look-a-like

For intet mindre end en måned siden bekræftede den tidligere barnestjerne Dylan Sprouse og hans modelkæreste Barbara Palvin deres forlovelse, og nu har de gjort ægteskabet officielt.

Sådan ser det i hvert fald ud, hvis man skal stole på de billeder, der har floreret på nettet siden mandag.

Billederne viser det smukke par i henholdsvis brudekjole og jakkesæt gå op ad kirkegulvet.

På det ene billede kan man se præsten og Dylan Sprouses tvillingebror Cole Sprouse følge parret.

30-årige Dylan Sprouse, der er kendt fra Disney-serien "Suit Life of Zack & Cody", fandt sammen med den 29-årige ungarske model, efter han havde skrevet til hende på Instagram i 2018.

- Jeg ghostede ham i seks måneder, indrømmede hun i et interview med V Magazine, hvor parret talte om forlovelsen.

Parret har ikke selv bekræftet, at de nu er blevet gift, men har bekræftet, at planen var at blive gift i Ungarn, skriver USMagazine.

Læs også: Dylan Sprouse fejrer to år med kæresten med sød besked

Sponsoreret indhold