Kendte4. maj 2021

Dwayne Johnsons barndomstraume: Folk troede jeg var en pige

Trods der bestemt ingen tvivl er i dag, så blev der alligevel hvisket i krogene da ”The Rock” voksede op
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dwayne_johnson_2.jpg
 Foto: MEGA

Det er næsten svært at forestille sig, hvordan den i dag 49-årige ekstremt muskuløse Dwayne ”The Rock” Johnson nogensinde kan have haft blødere ansigtsformer, end han har i dag.

Men ikke desto mindre har ”Fast and The Furious”-skuespilleren altså ikke altid haft nær så mange muskler og et så markeret kæbeparti, som han har i dag. Noget der i løbet af hans skoletid fik en af hans skolekammerater til at spørge, om han mon var en pige eller dreng.

Det afslører han i podcasten ”Sunday Sitdown with Willie Geist”.

- Jeg satte mig ned ved siden af det her barn, og inden for 60 sekunder siger han: ”Må jeg spørge dig om noget?”, fortæller han og fortsætter:

- Og jeg sagde, at ja, det måtte han godt, og så siger han: ”Er du en dreng eller pige?”.

Spørgsmålet endte med at få så stor betydning for den tidligere WWE wrestler, at han gik rundt og troede, at han var ”en lille pige”, siger han ærligt.

- Mellem jeg var omkring syv og 11 år, der troede folk generelt, at jeg var en pige, fordi jeg havde nogle ret bløde ansigtsformer, og jeg havde noget sødt og blødt afrohår.

The Sun har fået lokket et barndomsbillede ud af skuespilleren, som er fra den tid, hvor flere af hans kammerater og folk, han mødte på sin vej, troede han var en pige.

Se billedet her

Afrohåret er dog siden røget, og der er vist heller ingen tvivl om, hvilket køn han gerne vil associeres med i dag.

Muskelbundtet er i øjeblikket aktuel i dokumentarserien ”Young Rock”, hvor vi følger skuespillerens vej mod berømmelse og ikke mindst, fra hans barndom og til der, hvor han er i dag.

Sponsoreret indhold