Annonce
Kendte1 time siden

Dundrende underskud hos Mikkel Boe Følsgaard

Skuespilleren Mikkel Boe Følsgaard har det seneste år tæret på formuen i sit anpartsselskab Amlet
Mikkel Boe Følsgaard mener, at der er lys forude.
Mikkel Boe Følsgaard mener, at der er lys forude.
 Foto: LARS H. LAURSEN
Annonce

LÆS OGSÅ: Skrev testamente i sidste øjeblik

Det går op og ned i filmbranchen.

For den 41-årige prisbelønnede skuespiller Mikkel Boe Følsgaard er det det seneste år mest gået ned eller i bedste fald stået stille.

Det er i hvert fald budskabet i det seneste regnskab for filmstjernens anpartsselskab Amlet, som laver penge på "produktion samt konsulentbistand i forbindelse med teater og filmprojekter i ind- og udland".

Amlet-regnskabet dækker perioden 1. oktober 2024 til 30. september 2025 og på bundlinjen står der et underskud på 295.979 kr. før skat.

Til sammenligning var der forrige år et overskud på 1.377.846 kr.

Det er første gang siden corona-nedlukningen, at tallene har været så dårlige.

I 2023 gik det endda så godt, at der blev råd til at købe sommerhus på Sejerø.

Annonce

Omkostningerne i Amlet er i det forløbne år betalt ved hjælp af opsparede midler.

Derfor er formuen - egenkapitalen - da også reduceret med over 200.000 kr.; fra 1.255.281 kr. til 1.022.237 kr.

Selv om egenkapitalen fortsat er på over en million kroner, så undlader Mikkel Boe Følsgaard at hæve udbytte i år.

Sidste år høstede han en bonus på 122.000 kr.

Annonce

Trods underskuddet er chefen for det hele, Mikkel Boe Følsgaard, ved godt mod.

I ledelsesberetningen skriver han:

- Der forventes en positiv udvikling i selskabets aktiviteter i det kommende år.

Annonce

Sponsoreret indhold