Kendte 20. marts 2020

Duffy kidnappet og voldtaget: Nu udgiver hun sin første sang

Den walisiske singer-songwriter Aimee Anne Duffy, bedst kendt under kunstnernavnet Duffy, har udgivet sin første sang, siden hun tilbage i februar afslørede, at hun har været holdt indespærret og voldtaget i flere døgn
(Foto: MEGA)

For 10 år siden forsvandt den talentfulde sangerinde Duffy pludseligt fra musikscenen. I sidste måned afslørede hun så, at der lå en hjerteskærende årsag bag.

På et endnu ukendt tidspunkt før sit pludselige exit gennemlevede den i dag 35-årige sangerinde et sandt mareridt, der involverede voldtægt og kidnapning - og hun tilføjede, at det havde taget hende flere år at vende tilbage til hverdagen og livet igen i kølvandet på forbrydelsen.

Nu lader Duffy så endnu engang høre fra sig.

Denne gang har hun udgivet det første stykke musik siden sit uventede og pludselige exit for 10 år siden.

Artiklen fortsætter under billedet...

(Foto: MEGA)

Duffy var en af de største stjerner for 10 år siden - men så var hun pludseligt væk. Foto: MEGA

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hendes nye sang hedder ”Something Beautiful”, og den sendte hun torsdag til BBC Radio 2s DJ Jo Whiley, som spillede sangen i æteren.

- Jeg havde ikke planer om at udgive sangen. Jeg synes bare, at det ville være rart med lidt til folk, hvis de er derhjemme, i karantæne, skrev Duffy til radioprogrammet.

Du kan høre et udpluk hendes nye sang – som også er en kærlighedssang – herunder:

Duffy udgav det mest solgte album i Danmark i 2008, og hendes album – der indeholdt kæmpehits som ”Mercy” og ”Warwick Avenue” – solgte mere end ni millioner eksemplarer verden over.

To år efter success-albummet fra 2008 udgav Duffy sit andet album “Endlessly”, der floppede fælt salgsmæssigt.

I den forbindelse annoncerede musikeren selv, at hun ville tage en pause fra musikken.

Siden 2010 har Duffy da også kun udgivet tre sange i filmen ”Legend” fra 2015.

I sidste måned afslørede musikeren så, at det langt fra kun var dårlige salgstal, der tvang hende til at trække sig fra musikscenen.

Duffy har ikke nævnt, præcis hvornår overgrebet mod hende fandt sted – eller om gerningsmanden eller gerningsmændene er blevet pågrebet og dømt.

 

 

Sponsoreret indhold