Kendte6. april 2020

Duffy deler hårrejsende detaljer om voldtægten

35-årige Aimee Anne Duffy deler nu flere detaljer om hendes uhyggelige kidnapning
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/duffy.jpg
 (Foto: MEGA)

Tilbage i februar delte den walisiske sanger og sangskriver, Duffy, sin chokerende historie om en kidnapning, tilfangetagelse og drugrape.

En oplevelse, der tog hende flere år at komme sig over og som varede i hele fire uger.

Nu afslører Duffy nye detaljer om den uhyggelige episode.

"Det går mig på, at denne historie indeholder sorg, når så mange har brug for det modsatte lige nu. Jeg kan kun håbe, at den tjener som en øjeblikkelig distraktion eller måske endda en trøst og en besked om, at man kan komme ud på den anden side af mørket," starter hun sit blogpost, som hun kalder "The 5th House".

Herefter fortsætter hun med en advarsel.

"Hvis du læser dette må jeg advare dig, det indeholder detaljer, der kan virke foruroligende på nogen.

35-årige Duffy fortæller, at hun på sin fødselsdag blev bedøvet på en restaurant, og at det var sådan mareridtet tog sin begyndelse.

"Jeg blev drugged, og taget med videre til et fremmed land. Jeg kanikke huske, hvordan jeg kom ombord på flyet. Jeg blev placeret på et hotelværelse og gerningsmanden kom tilbage og voldtog mig. Jeg husker smerten og forsøget på at holde mig selv ved bevidsthed efterfølgende," lyder det.

Duffy med det borgerlige navn Aimee Anne Duffy husker ikke, hvordan hun er kommet hjem igen.

Flere gange overvejede den stakkels kvinde at stikke af fra gerningsmanden, men hun havde ikke kontanter, hun var bange og vidste ikke, hvor hun var.

Hun skriver desuden, at misbruget fortsatte i hendes eget hjem i op til fire uger.

Det var mødet med en psykolog, der var det største positive omvæltning for sangerinden efter de modbydelige uger i fangeskab.

"Jeg aner ikke, hvordan jeg var så heldig at møde hende. Hendes smukke blå øjne, den lyserøde sofa, kæmpe bibliotek, fantastiske sind og evner. Uden hende ville jeg ikke have klaret den. Jeg var i overhængende fare for selvmord bagefter. Hun lærte mig at kende, så mig som et menneske, lærte at navigere mig på rette spor," skriver Duffy, der desuden afslører, at hun har haft det svært med at holde øjenkontakt siden voldtægten.

Duffy har ikke været aktiv på musikscenen i 10 år, efter hun slog igennem med kæmpehits som "Warwick Avenue" og "Mercy".

Og nu ser hun fremad.

"Jeg ved ærlig talt ikke, hvad der er det næste for mig. Jeg vil gerne opleve, hvem jeg i virkeligheden er for første gang helt privat," skriver hun.

"Jeg kan nu lægge dette årti bag mig. Der ligger fortiden. Forhåbentligt vil der komme færre "hvad skete der med Duffy"-spørgsmål. For nu ved I det, og jeg er fri."

Sponsoreret indhold