Duddi sender stikpille til Caroline Fleming

Det har uden tvivl været nogle svære år, Louise ”Duddi” Albinus og hendes familie har været igennem – og ikke mindst står overfor.

I et eksklusivt interview med Billed-Bladet fortæller fruen på Valdemars Slot om familiekrisen, kærligheden til det sydfynske barndomshjem og kampen for at bevare det i familiens eje.

Det kan ikke være gået manges næser forbi, at Valdemars Slot har været omdrejningspunktet i en kold krig mellem Caroline Fleming og Duddi.

De to søstre ragede uklar sidste år, og striden endte som bekendt med, at Valdemars Slot blev sat på tvangssalg.

Nu sætter Duddi ord på familiefejden.

- Det har været en forskrækkelse, og jeg har været igennem hele følelsesregisteret favnet på en regnbue, hvor vi her og nu har lyset og er kommet over det værste, så det nu kun er en positiv fremtid, vi går i møde, siger hun til ugebladet.

Det er hendes fars fortjeneste, at hun har klaret sig godt igennem krisen, fortæller hun videre og stikker lidt til Caroline, som egentlig var den næste arving i rækken, og som tidligere har fortalt om et kold forhold til faren, som hun anklagede for kærlighedssvigt.

- Med god opdragelse og respekt for gamle mennesker. Det er min far, der har opdraget mig til, at stedet skal bevares, og man gør, hvad man skal og man kan. Det har jeg lært fra barnsben af, siger hun.

- Jeg ved, at det her sted kun er til låns, det skal passes på, og gives videre til næste generation i endnu bedre stand. Og lige så vel, som mine døtre får det lært fra barnsben af, så skal de engang bevare det og passe på det for at give det videre til næste generation igen. Sådan burde det være for alle, tilføjer hun.

Slottet er takket været den nu afdøde lensbaron Niels Krabbe Iuel-Brockdorff og hans hustru Molise i særdeles god stand indvendigt. Parret dedikerede deres arbejde til at få det hele til at stå så flot som muligt.

Og det er i respekt for Niels Iuel og hans hårde arbejde, at Duddi nu har samlet stafetten op og iført sig arbejdstøjet for at få slottet på fode igen, så det kan blive i Iuel-slægtens eje i mange generationer endnu. Det er også deri, Duddi finder modet til at blive ved med at kæmpe.

- Det gør jeg i den kærlighed og respekt, jeg havde for min far. Det giver mig virkelig en stor vilje, for jeg ved, at han gjorde det samme. Og jeg ved, at han havde et håb om, at jeg ville gøre det samme, og det gør jeg, lyder det fra Duddi, som ellers ikke stod forrest i køen til at arve familieslottet.

Fyns Amts Avis har tidligere beskrevet, at lensbaronen via en servitut sikrede, at Duddi fik forkøbsret, hvis familieslottet skulle ende med at komme til salg, og man fristes til at tro, den gamle slotsejer havde forudset, at der ville udbryde krig mellem de to søstre. Og ikke mindst, at han havde sat sin lid til, at hans yngste datter ville redde det gamle familieslot.

- Han var virkelig en fantastisk mand og far, og jeg håber, at jeg gør ham stolt, lyder det.