Kendte11. januar 2024

Dua Lipa fanget i hedt moment: Danser helt tæt med Callum Turner

Til en efterfest i Los Angeles troede Dua Lipa og Callum Turner, at de havde sneget sig langt nok væk til at nyde et romantisk øjeblik alene
Dua Lipa ser ud til at nyde tiden som single. Onsdag blev hun fanget i et hedt moment med en britisk skuespiller og model.
Dua Lipa ser ud til at nyde tiden som single. Onsdag blev hun fanget i et hedt moment med en britisk skuespiller og model.
 Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Så smider Rita Ora tøjet – igen!

Hun er single og klar til at danse natten væk.

Dua Lipa, 28, ser da også ud til at nyde tiden som single efter bruddet med Romain Gavras, men det betyder ikke, at der ikke er plads til en ny mand.

Eller i hvert fald en flirt.

For bedst som Dua Lipa troede, at hun havde lavet en succesfuld houdini med en fyr til en efterfest i Los Angeles, blev hun fanget under et romantisk øjeblik.

Efterfesten var i forbindelse med premieren på ”Masters of the Air”-serien, hvor Dua Lipa af en eller anden årsag var blevet inviteret til det private arrangement.

TMZ, som bringer videoen, skriver, at den mystiske fyr skulle være den 33-årige britiske model og skuespiller Callum Turner.

Callum Turner er også en del af ”Masters of the Air”, og derfor var han af gode grunde med til den private og eksklusive efterfest, hvor Dua Lipa havde sneget sig med.

Mediet melder ud, at det er uvist, om Callum og Dua deler et lille kys på videoen.

De skriver dog, at det øjensynligt ligner, at Dua Lipa i hvert fald læner ind efter et enkelt kys.

Da Turner forlod efterfesten blev han også spurgt ind til, hvorvidt han dater Dua Lipa.

Svaret lød dog kort og mumlende på et ”ingen kommentar”.

Sponsoreret indhold