Kendte17. februar 2023

Du tror Taylor Swift tjener meget? Her er top 10 over de bedst tjenende musikere i 2022

På trods enorm succes så er det ikke Taylor Swift, der er den bedst tjenende musiker i 2022. Det er derimod et band fra 80'erne, der topper listen
Taylor Swift ligger kun nummer 10 på listen.
Taylor Swift ligger kun nummer 10 på listen.
 Foto: Robyn Beck/AFP/Ritzau Scanpix

Selv om man kunne fristes til at tro, at Taylor Swift ville være en af de bedst tjenende musikere i 2022 med udgivelsen af sit 10. studiealbum "Midnights", så er det slet ikke tilfældet.

Den tredjemest afspillede kunstner på Spotify, Bad Bunny, har også kun fået en beskeden 10. plads på Forbes' liste over de bedst tjenende musikere i 2022. Taylor Swift overgår den puertoricanske rapper og indtager niendepladsen.

Førstepladsen på listen kan for nogen være lidt overraskende, for det er det gamle 80'er band Genesis, mens andenpladsen også er besat af et 80'er ikon, Sting.

Og hvordan kan det så lige være, at Genesis og Sting slår Taylor Swift og alle de andre store, aktuelle musikere?

Jo, både Genesis og Sting solgte i 2022 rettighederne til hele deres musikkatalog for over svimlende to milliarder kroner.

Det er også muligt at finde navne på listen, som man i første omgang ikke lige ville forbinde med musik. På sjettepladsen finder man Brad Pitt, der solgte størstedelen af sit produktionsselskab for næste 790 millioner kroner i slutningen af 2022.

Forbes' liste omfatter nemlig ikke kun musikere men også entertainere.

Du kan se hele listen herunder, og hvor meget de har tjent i 2022.

1. Genesis – 1,60 milliarder kroner.

2. Sting – 1,47 milliarder kroner.

3. Tyler Perry – 1,22 milliarder kroner.

4. Trey Parker & Matt Stone – 1,12 milliarder kroner.

5. James L. Brooks & Matt Groening – 734 millioner kroner.

6. Brad Pitt – 699 millioner kroner.

7. Rolling Stones – 685 millioner kroner.

8. James Cameron – 664 millioner kroner.

9. Taylor Swift – 643 millioner kroner.

10. Bad Bunny – 615 millioner kroner.

Sponsoreret indhold