Kendte24. august 2021

Dropper Danmark: Viktor Axelsen hyldet i Dubai

Dubais sportsmyndigheder med sheik Saeed Mohammed Hareb i spidsen viser stolt deres nyeste aktiv frem i oliestaten
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8172021121342am5656563532366899.jpg
 Foto: Dubai Sports Council

Viktor Axelsen er allerede blevet fejret i sit nye hjemland.

I Dubai har man med åbne arme taget i mod den danske OL-guldvinder, der nu permanent har skiftet de danske himmelstrøg ud med ørkenstaten.

I det der svarer til sportsministeriet blev der 16. august afholdt en stor anlagt reception for danskeren. Til lejligheden havde de bygget en badmintonbane i ministeriets atrium, kun for Viktor, der fremviste de kendte ketcherslag for olie-sheikerne.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/20210802-134417-7_36mb_0.jpg

Viktor fejrer triumfen i Tokyo. Foto: Ritzau/Scanpix/Jens Dresling

Sammen med sheik Saeed Mohammed Hareb, der er generalsekretær for 'Dubai Sports Council', skar 27-årige Axelsen en kæmpe kage formet som Viktors guldmedalje for under fejringen.

Det skriver 'Dubai Sports Council' i en pressemeddelelse.

- Jeg er her for at fejre min guldmedaljer. Jeg har haft en meget god tid her i Dubai Sports Council i dag. De er altid meget støttende, og jeg nyder meget at være her, fortæller den danske OL-helt i pressemeddelelsen.

Det kom frem mandag, at Viktor Axelsen har droppet Danmark. Han har allerede flyttet sin folkeregisteradresse til Dubai.

Han forklarer, at han har foretrukket bedre træningsfaciliteter og støtte, end hvad Danmark kan levere.

I disse dage nyder stjernen en velfortjent ferie i ørkenstaten, men han har ikke tænkt sig at vende hjem til Danmark.

- Jeg ser frem til at opholde mig mere her i fremtiden og træne i NAS Sports Complex. Omgivelserne og det hele er det bedste, man kan få. Og jeg kan virkelige fokusere på at blive bedre. Så ja, jeg ser frem til fremtiden, lyder det fra Dubais nye darling.

I Danmark har Axelsen og kæresten boet med datteren i Charlottenlund, hvor svigerfamilien boede nærmest i baghaven.

Selvom Viktor Axelsen flytter for de gode træningsmuligheder i Dubai, vil OL-guldvinderen nok ikke ærgre sig over, at der stort ikke betales skat i oliestaten. Ifølge Dubai.com betaler man ikke indkomstskat i landet.

Sponsoreret indhold