Kendte5. april 2022

Droppede farfars mindehøjtidelighed: Prins Harry og Meghan kommer til stjernespækket bryllup

Prins Harry og Meghan Markle er angiveligt på gæstelisten til Brooklyn Beckhams kommende bryllup i næste weekend
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Prins Harry og hertuginde Meghan fløj ikke til London i forbindelse med prins Philips mindehøjtidelighed i sidste uge.

Men parret er tilsyneladende klar til at sætte sig om bord på flyveren for Brooklyn Beckham.

Den 23-årige kendissøn skal giftes i næste weekend, og det tyder på, at det bliver et yderst stjernespækket bryllup med blandt andre prins Harry og Meghan Markle på gæstelisten.

Det skriver The Sun, som desuden mener at vide, at hertugparret af Sussex er inviteret med til brylluppet som gæster af Victoria og David Beckham, der som bekendt er forældre til gommen, Brooklyn Beckham.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega618351_001_3.jpg
 Foto: MEGA

Brooklyn Beckham med sin kommende brud, Nicola Peltz. Foto: MEGA

Det er ellers ikke mange dage siden, at prins Harry og Meghan nægtede at flyve til London i forbindelse med prins Philips mindehøjtidelighed.

Det gjorde de, fordi myndighederne i Storbritannien ikke ville tilbyde dem den politibeskyttelse, de fik, da de stadig var medlemmer af det britiske kongehus.

Prins Harry tilbød ellers selv at betale for politibeskyttelsen, men fik nej, da man - ifølge de britiske myndigheder - ikke kan betale sig for ydelser hos det offentlige politi.

Derfor droppede han altså at være med til hyldesten af sin afdøde farfar.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega776209_031.jpg
 Foto: MEGA

Hertuginde Meghan og prins Harry. Foto: MEGA

Heldigvis slipper prins Harry og hans hustru at døje med det samme bøvl i forbindelse med Brooklyn Beckhams bryllup.

Når den 23-årige kendissøn bliver gift med sin forlovede, 27-årige Nicola Peltz, den 9. april, vil det nemlig finde sted i Palm Beach, Florida.

Dermed skal hertugparret kun på en kort flyvetur fra deres luksusvilla i Montecito i Californien.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/lmphotos260658.jpg
 (Foto: MEGA)

David og Victoria Beckham med sønnen Brooklyn. Foto: MEGA

David og Victoria Beckham har angiveligt været venner med prins Harry og Meghan i årevis.

I et interview i februar 2020 kaldte David Beckham prins Harry for "fantastisk".

- Vi elsker ham, og han er en fantastisk person. Jeg er stolt af at have set ham vokse som en selvstændig person, så han nu er den person, som enhver far ville ønske, deres søn var, sagde han.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/philip_6.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Dronning Elizabeth med prins Philip, der gik bort sidste år. Foto: MEGA

Prins Harry og Meghan Markle har ikke selv udtalt sig om, hvorvidt de deltager i Brooklyn Beckhams bryllup.

Men hvis de gør, vil de højst sandsynligt trække en del opmærksomhed, da prins Harry i forvejen får massiv kritik for ikke at dukke op til sin farfars mindehøjtidelighed.

Hans forklaring var som nævnt den manglende politibeskyttelse, men mange mener, at det var en dårlig undskyldning.

- Det er ynkeligt, har forfatteren Angela Levin udtalt.

Hun har tidligere været tæt på prinsen, som hun også har skrevet en biografi om.

- Han har ændret sig så meget. Det er svært at vide, om han overhovedet vil fortryde, at han ikke deltog. Den Harry, jeg interviewede til min bog, var betænksom og venlig.

Sponsoreret indhold