Drew Sycamore afslører: Derfor holder hun datterens navn hemmeligt

LÆS OGSÅ: Drew Sycamores ”X Factor”-barselsprojekt: Baby med på alle optagelser
I sommer blev Drew Sycamore og Mattias Kolstrup for første gang forældre til en lille pige.
Siden har "X Factor"-dommeren undladt at dele datterens navn med offentligheden, og det er et helt bevidst valg.
Det afslører den 35-årige sanger i "Mads og A-holdet", da vært Mads Steffensen hende ind til, hvad parrets datter hedder.
- Det er hemmeligt, siger Drew Sycamore og forklarer:
- Det er fordi, jeg synes, at hun skal have lov til at have noget privatliv. Det er mig, der er en mediefidus, det skal hun ikke blandes ind i på den måde, siger "X Factor"-dommeren.
Beslutningen handler om, at stjerneparret vil give deres datter retten til selv at vælge, hvor meget hun vil dele med omverdenen. Derfor er det også op til hende selv, om hun en dag vil fortælle, hvad hun hedder.

Det var tilbage i januar 2025, at Drew Sycamore og Mattias Kolstrup kunne fortælle, at de ventede deres første barn sammen.
I august delte parret så, at deres lille guldklump var kommet til verden i juli, og at søvnen var knap.
- Vores søde lille baby landede i vores arme i juli. Alle har det godt! Baby-boblen er vidunderlig! Vores hjerter er vokset. Taknemmeligheden er stor. Hvis nogen har lidt ekstra søvn på kontoen, så må i godt mobile pay det nu. Tak, skrev de til et billede på Instagram, hvor man kunne selv alle tre.
Siden er Drew Sycamore blevet dommer i "X Factor", og hun har i den forbindelse fortalt til SE og HØR, at parrets lille datter er med på arbejde.
- Det er jo et lille barselsprojekt. Lige lave lidt ”X Factor”.
- Nu er ”X Factor” ikke et 8-16-job. Vi har haft nogle filmdage. Jeg har baby og Mattias (Kolstrup, red.) med på de fleste optagelser. Faktisk alle optagelser indtil videre. Så jeg er meget sammen med dem, og produktionen har passet det ind. Det har faktisk været enormt hyggeligt og kørt meget gnidningsfrit, lød det fra Drew tilbage i december.