Kendte22. juni 2020

Drew Barrymore taler ud om skandaløs far

Drew Barrymores far var ikke den mest pålidelige - det fortæller stjernen om i et ærligt opslag på fars dag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/drew.jpg
 (Foto: MEGA)

Man vælger ikke selv sine forældre - og det er på både godt og ondt.

Det forklarer filmstjernen Drew Barrymore i et opslag på Instagram i forbindelse med fars dag. Barrymores far var også skuespiller, og hvad man kan kalde en "fri sjæl", som ikke var meget at finde i Drews barndom.

Det svære emne har den 45-årige stjerne dog ikke noget problem med at dele med restenaf verden.

"Min mor valgte en løs kanon i min far. Han var et galt poet-hedonist mandebarn! Men det forstod jeg som barn."

"På en eller anden måde er jeg kommet ud af uden baggage eller far-problemer. Men jeg tror, at jeg ville have kunnet lide, at have en far der ikke så ligeså kontrær ud, eller som blev - eller var i stand til noget som helst."

Vildskaben

Barrymore kan dog tydeligt mærke sin fars blod i sit hjerte, når hun tænker på hendes egen tendens til det mere vilde.

"Hans vildskab lever i mig. (...) Jeg elsker ham, ikke for den, jeg ville have ham til at være, men den han var."

Drew Barrymores karriere på det store lærred begyndte allerede, da hun var 11 måneder gammel, hvor hun var til audition til en reklame for hundemad. Den rolel fik hun, og siden har hun været beskæftiget i underholdningsbranchen.

Senere hen spillede den unge Barrymore med i meghittet E.T., som virkelig gjorde hende til et navn på den amerikanske stjernehimmel.

Det gik dog, som det oftest gør med barnestjerner - Barrymore fik problemer med stofferne og har også været på afvænning. Altsammen noget, som hun også kan genkende fra sin far.

"Min far gav mig livets gave! En fænomenal humor! Og den vildskab, jeg i den grad værdsætter," skriver hun i sit Instagramopslag.

I øjeblikket spiller den 45-årige Barrymore med i gyserkomedien "Santa Clarita Diet".

Sponsoreret indhold