Drew Barrymore bryder sammen lige inden talkshow: - Jeg kæmper virkelig

Selvom man er en stor stjerne - og har været det hele sit liv - kan man godt blive usikker

Selvom man er en stor stjerne - og har været det hele sit liv - kan man godt blive usikker

Foto: MEGA/CBS

Bare fordi man har levet et helt liv i spotlightet, kan man sagtens stadig få premierenerver. 

Det måtte den 45-årige skuespillerinde Drew Barrymore sande, før hendes nye talkshow "The Drew Barrymore Show" gik i luften på CBS. 

- Der sker så meget i mit hoved, tanker om hvor meget jeg hader mig selv som menneske, og det er virkelig hårdt, lyder det fra Drew, der går rundt om sig selv, som en løve i bur. 

I klippet taler hun blandt andet med instruktør Adam Heydt, som før har vundet priser for sine formater til formiddags-tv. 

Her indrømmer hun overfor ham, at hun er "overvældet" og at hun "virkelig kæmper". 

- Jeg prøver virkelig at komme til tiden, jeg taler over mig og deler ting, som er ubehagelige for andre. Og så siger folk ting som 'Vi skal bruge dig på scenen'.. Jeg hader lyden af min egen stemme, siger hun, mens hun tørrer øjne og forsøger at komme ned i et par høje sko. 

At dømme ud fra Drew Barrymores story mandag, er premieren forløbet over al forventning. Der høres en stor jubel, da den 45-årige "Charlie's Angels"-stjerne danser ud af studiet. 

Det har naturligvis været besværligt for Drew og holdet at stable et talkshow på benene i en tid, hvor alle andre konkurrerende programmer sender hjemmefra, og hvor det ikke er muligt eller forsvarligt at samle en masse folk på publikumsrækkerne. 

Flere af "The Drew Barrymore Shows" indslag og gæster er således også virtuelle. 

I den mere kreative ende af eksempler på stunts, har Drew Barrymore ved hjælp af gode gammeldags filmtricks haft besøg af sig selv som syvårig.

Altså lille Drew, der dengang medvirkede i en lang række tv-interviews på grund af sin status som barnestjerne, sidder selv i stolen hos sit ældre jeg i det nye, spændende talkshow. 

View this post on Instagram

The Making Of @thedrewbarrymoreshow Episode 2

A post shared by Drew Barrymore (@drewbarrymore) on

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close