Kendte18. september 2022

Dramatisk ulykke: Post Malone falder gennem scenen under koncert

Læger ilede til undsætning, da rapperen Post Malone faldt gennem scenen, mens han optrådte
Post Malone på scenen i august 2021.
Post Malone på scenen i august 2021.
 Foto: MAR/Capital Pictures / MEGA

Et sort uheld skabte stor dramatik, da Post Malone under en optræden faldt gennem scenen og kom synligt til skade.

Rapperen optrådte med hittet "Circles" i Enterprise Center i St Louis, Missouri lørdag, da ulykken indtraf, og scenegulvet gav efter under ham. Det fik rapperens ben til at falde igennem scenegulvet, og "Posty" faldt, hvor efter han tog sig til ribbenene.

Der var heldigvis læger til stede, der straks ilede til undsætning for at hjælpe den tilskadekomne hitmager.

Uheldet betød, at Post Malone måtte tage en kort pause fra koncerten, men han var tilbage igen efter et kvarter og kunne fortsætte sin optræden for de mange fremmødte fans.

Artiklen fortsætter under denne fanvideo af faldet:

Ifølge TMZ skete ulykken, fordi en guitar tidligere på aftenen var blevet sænket ned gennem gulvet, og hullet dertil ikke var blevet lukket efterfølgende.

Rapperen selv beskrev årsagen til uheldet således:

– Der er et skidestort hul i scenen.

Post Malones turné i USA og Canada fortsætter ind i midten af november. Stjernen har endnu ikke udtalt sig om sin tilstand efter ulykken, men gennemførte koncerten, mens han angiveligt tog sig til ribbenene.

Sponsoreret indhold