Kendte26. februar 2020

Drama i "Gift ved første blik": Brugte hustruens tandbørste til at rense toilet med

Den australske udgave af “Gift ved første blik” er blevet ramt af vaskeægte lorte-skandale, efter det er kommet frem, at én af deltagerne brugte sin hustrus tandbørste til… ja… at rense lokummet med
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/aegtepar.jpeg
 (Foto: Channel 9)

De fleste af os husker formentlig det dramatiske ”Gift ved første blik”-øjeblik, hvor ”Skat” og ”Skat” blev så rygende uvenner, at selv ikke et faldskærmsudspring kunne redde deres skrantede forhold.

Ja, det er altså ikke uden dramatik, at håbefulde singler lader sig blive gift ved første blik.

Dramatikken herhjemme er dog ingenlunde på samme niveau som hos vores ægtepar fra den australske udgave af programmet, "Married At First Sight".

Her går det nemlig særdeles voldsomt for sig.

Senest er det en farlig cocktail bestående af en forsmået ægtemand, en hvid og blå tandbørste samt et over-beskidt toilet, der har sendt chokbølger gennem landet downunder – og har efterladt både seere (og særligt én af deltagerne) med dårlig smag i munden.

Historien omhandler tv-ægteparret David og Hayley, der måske kom godt fra start i deres ægteskab.

Men nu ligger selvsamme ægteskab i ruiner – og det har altså fået David til at gennemføre en hævnaktion, der har chokeret alle.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/aegtepar.jpeg
 (Foto: Channel 9)

Hayley og David inden deres ægteskab blev til lort. Foto: Channel 9

David hapsede således sin hustrus tandbørste. Ikke for at smide den ud i arrighed.

Næh... han brugte den såmænd til at rengøre parrets over-pruttede toilet.

Bagefter stillede han tandbørste tilbage på sin plads – og det er nu kommet frem, at Hayley brugte tandbørsten i rædselsvækkende fem dage uden at ane, at den var fyldt med det allerværste.

"Rengøringsseancen" blev desuden foreviget på kamera og for nylig vist i bedste sendetid på australsk tv.

Til det australske medie News forsøger David nu at forklare – og faktisk også forsvare – lorte-skandalen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2020-02-26_kl._10.16.52.png

Her fortæller den forsmåede ægtemand, at han gennemførte sin toilet-tandbørste-hævn, efter han opdagede, at hans hustru havde kysset en anden deltager under en vild fest.

- Tre dage efter utroskabsskandalen havde jeg stadig ikke hørt noget fra Hayley, og jeg var virkelig et mørkt sted.

- Jeg havde stadig nøglen til hendes værelse, og det var der, at jeg gjorde noget rigtig barnligt.

- Jeg fortryder, at jeg endte på hendes niveau, tilføjer han.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2020-02-26_kl._10.47.44.png
 (Foto: Channel 9)

David forsøger dog i samme ombæring at fastslå, at Hayleys toiletvaner fortjente en opsang.

Hun efterlod ifølge David altid toilettet på ”en ikke særlig kvinde-agtig måde”.

- Jeg sagde det til hende nok 16 gange. Badeværelset var som armageddon… og det var der, at jeg hapsede tandbørsten og gjorde noget, jeg ikke skulle have gjort, nemlig at skrubbe toilettet med tandbørsten og efterlade den der.

- Hun brugte den i fem dage, og så fortalte jeg en af hendes venner det, og hun (Hayley) fik det at vide.

David understreger overfor det australske medie, at han var sådan en ”gentleman”, at han undersøgte, om han mon kunne bringe sin hustrus ve og vel i fare ved at bruge hendes tandbørste som toiletbørste.

- Det var hendes egen lort, og det var hendes egne bakterier, så det ville ikke skade hende, fortæller han.

Offeret – Hayley – har selv udtalt sig om lorte-sagen for et par uger siden.

Og den unge brud har selvsagt været i en blanding af chok og rædsel.

- Han gjorde noget af det mest frastødende i programmets historie, og jeg mener, at det er på grænsen til et overgreb.

Og ja… vi er tilbøjelige til at give hende ret!

Sponsoreret indhold