Annonce
Kendte4 timer siden (opd. 4 timer siden)

Drama forude: Mette Reissmann vil også have borgmesterpost

Halvdelen af Socialdemokratiets gruppe i Borgerrepræsentationen går efter at blive fagborgmester i København, og tv-kendissen er en af dem
mette
 Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Annonce

Der kan være drama forude i Socialdemokratiet.

Mette Reissmann vil nemlig også være beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester for Socialdemokratiet i København.

Det skriver hun i et opslag på Facebook.

Dermed er det nu fire ud af otte socialdemokratiske medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation, der går efter fagborgmesterposten, som er blevet ledig efter Pernille Rosenkrantz-Theils lynexit fra københavnsk lokalpolitik.

Lars Aslan Rasmussen, Yildiz Akdogan og Andreas Keil har også alle meldt sig til posten.

Der er deadline fredag for kandidater, inden de delegerede fra Socialdemokratiets københavnske lokalafdelinger skal vælge borgmesteren mandag.

Mette Reissmann, der også er kendt fra TV3-programmet "Luksusfælden", slår i sit kandidatur på erfaring.

- Jeg vil bruge mine mange års erfaring fra både arbejdsmarkedet og politik på at skabe langt bedre vilkår for særligt de små erhvervsdrivende og iværksættere i København. Udflytning af arbejdspladser skal undgås, så rammerne for erhvervslivet skal styrkes og administrative byrder lettes, skriver hun på Facebook.

Annonce

Reissmann har været medlem af Folketinget siden 2022 og sad der også fra 2011 til 2019.

Socialdemokratiet tillader ikke dobbeltmandater, og derfor kommer Reissmann til at skulle vælge, om hun vil beholde sin plads i Folketinget eller i Borgerrepræsentationen, hvis hun ikke bliver fagborgmester.

Før kommunalvalget tirsdag, hvor Mette Reissmann fik 1170 personlige stemmer, sagde hun til Ritzau, at hun ikke kom til at forlade Folketinget før tid.

Annonce

Hun er lige nu på orlov fra Borgerrepræsentationen for at varetage hvervet i Folketinget, men stillede altså op igen ved kommunalvalget.

Efter at kommunalvalget tirsdag i sidste uge endte med skuffelse for Socialdemokratiet, stod overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at blive beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester fra 1. januar.

Annonce

Men hun har valgt at stoppe helt i politik, og derfor skal en anden socialdemokrat overtage fagborgmesterposten.

Erstatningen skal findes blandt otte socialdemokratiske medlemmer af Borgerrepræsentationen.

Socialdemokratiet fik i København kun 12,7 procent af stemmerne, og Rosenkrantz-Theils mission om at blive overborgmester fejlede. Dermed slutter over 100 år på magten for Socialdemokratiet i landets hovedstad.

Annonce

Sponsoreret indhold