Kendte25. juli 2017

Vanvids-ulykke ryster USA: Dræbte søster og filmede liget: 'Jeg er da ligeglad'

En amerikansk teenager – påvirket af både alkohol og narko – kørte fredag sin 14-årige lillesøster i døden og optog det hele live i en Instagram-livevideo, hvor hun blandt andet udtalte, at ”Jeg dræbte min søster, men jeg er ligeglad”. Sagen har sendt chokbølger gennem hele USA. Vi advarer om voldsomt indhold i artiklen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/obdulia_sanchez.jpg
 Foto: Merced County Sheriff

Myndigheder og indbyggere i en californisk by er i chok, efter at en teenager fredag kørte sin egen 14-årige søster ihjel, mens hun filmede det hele live på sin Instagram-profil.

18-årige Obdulia Sanchez stoppede ikke engang sin livevideo på det sociale medie, efter at hendes 14-årige søster var blevet slynget ud af bilen og lå død ved siden af.

I stedet henvendte teenageren sig til kameraet og udtalte, ”Jeg dræbte min søster, men jeg er ligeglad”.

Det skriver det amerikanske medie ABC News.

Den vanvittige ulykke skete fredag omkring klokken 18:30, da 18-årige Obdulia Sanchez mistede herredømmet over sin bil i Los Banos i den amerikanske delstat Californien. Bilen rullede rundt og hamrede ind i et hegn, før at den fløj videre ud på en mark.

På bagsædet sad to mindreårige – deriblandt Obdulias 14-årige søster Jacquelin Sanchez – uden sikkerhedssele.

Den 14-årige søster blev slynget ud af bilen ved ulykken og døde på stedet. Den anden person på bagsædet – ligeledes en 14-årig – overlevede ulykken, men er indlagt på hospitalet med svære kvæstelser.

18-årige Obdulia Sanchez var påvirket af både alkohol- og stoffer, da hun mistede herredømmet over bilen fredag. Hun er anholdt og i politiets varetægt, men nægter at udtale sig.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/obdulia_sanchez.jpg
 Foto: Merced County Sheriff

Obdulia Sanchez stoppede ikke engang sin livevideo, efter at hendes 14-årige søster var blevet dræbt i ulykken. Foto: Merced County Sheriff

Af endnu uforklarlige årsager valgte 18-årige Obdulia Sanchez at filme hele de vanvittige ulykke med sin mobiltelefon.

Teenageren stoppede ikke engang kameraet, da hendes søster lå død ved siden af bilen. I stedet henvendte Obdulia Sanchez sig til kameraet og udtalte blandt andet:

- Jeg dræbte min søster, men jeg er ligeglad. Jeg dræbte min søster. Jeg ved, jeg skal i fængsel, men jeg er ligeglad. Undskyld, skat.

https://imgix.seoghoer.dk/soester.jpg

Jacquelin Sanchez kunne ifølge familien have fejret sin 15 års fødselsdag søndag. Foto: GoFundMe

Videoen blev livstreamet på Obdulia Sanchez’ Instagram-profil, hvor den efterfølgende er blevet set af flere tusinder. Amerikansk politi vil formentlig bruge videoen som bevismateriale i sagen, der bliver rejst mod den unge amerikaner.

Familien har bekræftet, at det er Obdulia Sanchez, der har filmet videosekvensen. De har nu oprettet en GoFundMe-side, hvor de samler penge ind til den 14-åriges begravelse.

Obdulia Sanchez er sigtet for uagtsomt manddrab.

Sponsoreret indhold