Kendte19. juni 2008

Dræb dræbersneglene

Helt ny amerikansk opfindelse løser alle haveejernes problemer
Sådan kan din baghave se ud i et snuptag
Sådan kan din baghave se ud i et snuptag
 Foto: All Over

En amerikansk forsker ved Institute of Animalkilling i St. Louis har udviklet den definitive løsning på hele verdens svøbe nummer ét: Dræbersneglene.

Opfindelsen består i al sin enkelthed af en varierende mængde sprængstof svøbt i en kappe af stål, der bringes til detonation i din baghave.
Eksplosionen vil, alt afhængig af din haves størrelse, udradere de slimede væsner med et enkelt brag. Forskeren, som er professor i dyredrab, forsikrer, at opfindelsen, der endnu ikke har et navn, virker.

- Jeg har med succes afprøvet den på min ranch, og bagefter var der ikke en snegl at se i miles omkreds. Min nabo, som altid har irriteret min familie og mig, var også væk, og ligeså var de høje træer, der altid har skygget for mine vedbendbuske. Det bedste var dog, at jeg ikke behøvede hælde min øl ned i en spand for at ombringe en enkelt snegl eller to.

Det forventes, at opfindelsen vil blive sat i produktion inden for en overskuelig fremtid. Flere regeringer verden over, der i mange år har været hjemsøgt af dræbersnegle og andet pak, har allerede meldt sig som købere.

Sponsoreret indhold