Annonce
Kendte14 timer siden

DR-vært Helena Holvad skal giftes: - Har været hurtig på aftrækkeren

DR-værten deler på Instagram den glædelige nyhed, at hun skal giftes med sin kæreste
Helena Holvad skal giftes.
Helena Holvad skal giftes.
 Foto: Instagram
Annonce

En dansk efterårsvejr-prognose byder gerne på rigelige mængder regn og vind.

Men for DR's vejrvært Helena Holvad står den formentligt udelukkende på lyserøde skyer i disse dage.

Hun er nemlig blevet forlovet. Det fortæller hun i et opslag på Instagram.

- JA til life med dig, skriver hun i opslaget, hvor de tre billeder viser ringen, den kommende gom og en misundelsesværdig solnedgang frem.

Ringen får også en ekstra bemærkning med på vejen, da vejrværten beskriver den sådan her med en grinende emoji efter:

- Og den smukkeste ring, der havde passet perfekt i størrelsen til min tommelfinger, skriver hun.

Annonce

Dermed tyder det på, at parret skal et smut forbi en guldsmed og have den tilpasset en smule.

Til SE og HØR fortæller hun, at hendes forlovede hedder Nikolas, og at de to har været kærester siden juli sidste år.

- Så han har været hurtig på aftrækkeren, lyder det fra den glade vært.

Helena Holvad har været en del af DR's vejrredaktion i Aarhus siden 2022, og blev i november 2024 vært på ’Vores Vejr’.

Annonce

Sponsoreret indhold