Kendte29. april 2020

DR-stjernen Stephanie Surrugue deler vildt tilbageblik

Det var lidt af et stjernehold, dagbladet Politiken havde sendt til Irak i 2003
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/stephanie_0.jpg
 Foto: Hanne Juul

Da den danske deltagelse i Irak-krigen begyndte i 2003 var det ikke bare soldater, der blev sendt afsted.

Også mangeårige korrespondent og DR-profil Stéphanie Surrugue var på holdet, fremgår det nu af et vildt tilbageblik, som den erfarne vært har postet på sin Instagram.

"Hold nu k...," skriver hun ledsaget af en grædende grine-smiley.

"Stéph og Jan, 9.a.? Eller Politikens hold i Irak i november 2003?"

På billedet kan man se hendes nu 17 år gamle byline-foto fra en artikel i Politiken. Her er hun sendt ud sammen med den anerkendte krigsfotograf og forfatter Jan Grarup.

Sammen er de taget afsted til Basra i det sydlige Irak for at dække krigen for dagbladet, og selvom de to sikkert har mange vilde historier fra den tid, er det tilsyneladende mest af alt Stéphanies frisure, der vækker opsigt.

"Er du gal noget garn," er der en af hendes følgere, der skriver, mens en anden vil vide, om det overhovedet er hendes hår, man kan se på det lille sort/hvid-billede.

"Er det et tørklæde, du har på? Kan ikke tyde dit portræts pixelering."

43-årige Stéphanie Surrugue var ansat som reportage- og kulturskribent på Politiken fra 2001 til 2011, hvorefter hun blev ansat som vært på TV2.

Både som journalist og som forfatter har hun gjort sig bemærket inden for både dækning af Tour de France, politik og kongehusstof.

I dag er hun international korrespondent med base i Frankrig.

Hendes tidligere kollega fra Basra, 51-årige Jan Grarup, er anerkendt fotograf, som har rejst i store dele af verden og modtaget flere priser for sine billeder.

Sponsoreret indhold