Kendte19. maj 2020

Dr. Paul Nassif kan redde dig fra verdens værste plastikkirurgi

Hollywood-kirurg Dr. Paul Nassif har med programmet "Botched" gjort det til sit speciale at genoprette plastikkirurgi, der er gået helt galt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/paul-nassif.png
 Foto: MEGA

Drømmen om det perfekte udseende og ikke mindst den perfekte plastikkirurgi er svær at opnå, men takket være Dr. Paul Nassif og Terry Dubrow er det en anelse mere realistisk.

I realityprogrammet "Botched" hjælper Paul og Terry deltagerne med at få rettet op på ekstreme tilfælde af plastikkirurgi, hvor operationerne af den ene eller den anden årsag er gået helt galt.

Her taler vi ikke bare om et par halvskæve bryster eller en næseoperation, der ikke lige blev, som patienten havde drømt om. Her taler vi om de absolut værste tilfælde af plastikkurgi, du overhovedet kan forestille dig.

- Terry og jeg har evnerne og muligheden for at udføre de her meget komplekse operationer, som er enormt udfordrende, men det kan vi godt lide, fortæller Dr. Paul Nassif til SE og HØR over telefonen fra sit hjem i Los Angeles.

- Det er meget givende, fordi vi rent faktisk kan hjælpe de her mennesker.

Vanvittige historier

De to Hollywood-kirurger har løbet af indtil videre seks sæsoner reddet programmets deltagere, og i den seneste sæson er der flere patienter, der har gjort stort indtryk på Paul Nassif.

- I denne sæson er der en patient, der har fillers i sin næse og som rent faktisk har mistet en del af næsen, fordi fillers kan være meget farlige. Og så er der en, der har hundebid i ansigtet, og en kvinde, der har været i en helt forfærdelig bilulykke.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/botched.png
 Foto: Hayu

Martina Big vil have opereret numse og næse. Det skal Dr. Paul Nassif hjælpe hende med i sjette sæson af "Botched". (Foto: hayu)

- Alle de her historier er så specielle og anderledes, fordi de er fuldstændigt vanvittige, siger Paul, der har mere end tyve års erfaring som plastikkirurg.

Under den kategori falder muligvis også "Botched"-deltageren Martina Big. En tysk kvinde, der kommer til Paul og Terry, fordi hun vil have dem til at hjælpe hende med at få fikset sin næse. Og nå ja, så er der vist også noget med hudfarven.

Opskriften på god plastikkirurgi

Selvom seerne af "Botched" bliver konfronteret med flere ekstreme tilfælde af botox, fillers og plastik, så er det ikke noget, der skræmmer kunderne væk. Både små og store indgreb er nemlig blevet en del af hverdagen for mange mennesker.

- Plastikkirurgi bliver mere og mere normalt. Hvilket er fantastisk! Mere normalt end det var for femten år siden, siger han og understreger, at når det kommer til plastikkirurgi, så får man, hvad man betaler for.

- Billig plastikkirurgi er farligt i mange tilfælde, og man skal være sikker på, at man går de rigtige steder hen og finder de rigtige læger.

Ifølge Paul Nassif er det et meget simpel opskrift, man skal følge, hvis man gerne vil ramme den gode plastikkirurgi og det perfekte udseende.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/kylie-jenner.png
 Foto: MEGA

Realitydarlingen Kylie Jenner er en af de kendisser, der opnået det "naturlige" look med fillers. (Foto: MEGA)

- Når du ser på de fleste kendisser, så ser de godt ud. Der er ikke særlig mange kendte, der går rundt og ser ud som om, at de har fået lavet en masse dårlig plastikkirurgi, siger Paul.

- God plastikkurgi er nemlig at se naturlig ud, lyder forklaringen.

- Det samme gælder med fillers og botox. Det skal se naturligt ud, så ser det godt ud, siger han.

Alle sæsoner af "Botched" kan ses på hayu.

Se et klip fra 6. sæson:

Sponsoreret indhold