Kendte8. august 2021

Dr Dres hjemløse datter: Min far nægter at hjælpe mig

Dr Dres 38-årige datter har fire børn og bor i sin bil. Alligevel har rapperen ikke tænkt sig at hjælpe hende, siger hun.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega724570_005.jpg
 Foto: Tammie Arroyo / AFF-USA.com / MEGA

Graver man lidt i rapperens fortid, står det forholdsvis klart, at han ikke viser den store interesse i at støtte hverken ekser eller børn økonomisk.

Eksen Jenita Porter hev ham endda i retten for at få ham til at støtte hendes økonomiske udgifter som forælder.

Dr Dre har i alt otte børn fra flere forskellige forhold, og datteren LaTanya Young, 38, fik han med sin første kone, Nicole Young, som han blev gift med som 31-årig i 1996.

LaTanya har fire børn (Dr Dres børnebørn) og må bo i sin lejebil, da hun ikke har noget hjem. Men selv om hun er hjemløs og har en succesfuld far, er der ikke megen hjælp at hente.

Det fortæller hun til Daily Mail.

LaTanya Young fortæller, at hun ikke har modtaget penge fra sin far siden januar sidste år - fordi Dr Dre skulle være sur over, at hun taler med pressen om ham.

Det er dog noget, hun har fået at vide af rapperens ansatte. Hun taler nemlig ikke direkte med sin far.

- Hans advokat siger, at min far ikke vil hjælpe mig, fordi jeg har talt om ham i medierne, fortæller LaTanya Young, som arbejder med at levere mad for blandt andre Uber Eats.

- Jeg prøver bare at kommunikere med ham og se, om han vil tale med sine børnebørn, forklarer hun videre.

Det er kun hende selv, der bor i bilen - hun har arrangeret overnatning for børnene hos deres venner. Hun er dog bange for at miste bilen, da hun måske ikke har råd til at betale lejen særlig meget længere.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega724570_005.jpg
 Foto: Tammie Arroyo / AFF-USA.com / MEGA

Dr Dre, 50 Cent og Eminem. Foto: Tammie Arroyo / AFF-USA.com / MEGA

Ifølge LaTanya Young er det 18 år siden, hun sidst har set Dr Dre, som gik fra LaTanyas mor, Lisa Johnson, da datteren var fem år gammel.

Sponsoreret indhold