Kendte18. juli 2020

Dorph på langs på Læsø

"Mr. TV 2" nyder at sætte det travle journalistliv på standby, når han tager i sommerhus i det solbeskinnede øparadis i Kattegat.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jes_4.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Live, tempo, overblik og spotlys.

Der har altid været fart på Jes Dorph-Petersens liv som tv-vært.

Gennem 30 år har den 61-årige "Mr. TV 2" været vært på en lang række programmer – lige fra "Station 2" og "Nyhederne" til "Hvem vil være millionær?" og "Go' aften live", hvor han i dag er ankermand.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jes_4.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Fed fodboldferie
– Hvad er dit bedste sommerminde?
– Sommeren 1996, hvor Danmark skulle forsvare sit europamesterskab i fodbold i England.
– Der var jeg ovre og se første kamp, og så endte det med, at jeg også så de næste to kampe.
– Det endte med, jeg havde en hel sommerferie, hvor jeg kun så EM-fodbold. Det var pissesjovt!
– Også selv om Danmark røg ud på røv og albuer. (Foto: Thomas Laursen)

Den hektiske hverdag på skærmen gør, at Jes Dorph opsøger det fredfyldte øliv, når kalenderen siger sommerferie.

– Jeg er lige kommet hjem fra Læsø, og jeg skal derop igen. Hvis jeg ikke skulle hjem og arbejde, så ville jeg blive deroppe, fortæller Jes Dorph.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jes_5.jpg
 (Foto: Instagram (Jes Dorph)

Der findes masser af små vejboder og gårdbutikker, hvor parret køber ind til aftensmaden. (Foto: Instagram (Jes Dorph)

– Der er meget turbulens i den branche, jeg arbejder i, og med alderen kan jeg mærke, at jeg ikke behøver at være i den turbulens i mange år endnu.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jes_3.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Tempoet bliver sat helt ned, når Jes rammer Læsø.
– Jeg læser bøger, går ture og sover til middag. Jeg er god til at slappe af, når vi er der.
– Min kæreste synes godt nok, jeg er for meget på nettet, og det har hun nok ret i, siger han med et smil. (Foto: Thomas Laursen)

– Jeg kan enormt godt lide den fred og ro, der er på Læsø. Jeg kunne godt finde på at flytte dertil, afslører Jes, som låner et sommerhus, når han er på øen i Kattegat midt imellem Frederikshavn og Gøteborg.

Pønser på roman

Det tager otte timer for Jes og kæresten, Mai-Britt Haurholm, at komme fra deres hjem i Hellerup til Læsø, men når de først er ankommet, sætter de tempoet helt ned i hjemmevante omgivelser.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jes_2.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Jes Dorphs skønne kæreste, Mai-Britt Haurholm, 58, er sminkør og parykmager.
Parret har været sammen siden 2016 – fra sit første ægteskab har Jes sønnen Jens-Emil på 20 år. (Foto: Hanne Juul)

– Jeg har været alle steder på øen, jeg kender en masse mennesker, og det er min tryghed at komme derop, det er dejligt med genkendelsen, siger han.

På den stille ø er der også masser af mulighed for at blive inspireret og finde ro – og det udnytter Jes.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jes_1_0.jpg
 (Foto: Instagram (Jes Dorph)

Sol, blæst, sand og vand nyder Jes og Mai-Britt på den dejlige Kattegat-ø. (Foto: Instagram (Jes Dorph)

– Jeg går og roder med at skrive en bog. Jeg vil skrive en skønlitterær bog – det bliver ikke en krimi, men en roman, der foregår i tv-miljøet.

– Jeg har kun skrevet noter indtil videre. Jeg kunne godt tænke mig at sidde på Læsø i et år –og skrive, siger han.

Efter sommeren skal Dorph retur til hovedstaden, hvor han ud over "Go' aften live" skal være vært ved TV 2's store indsamlingsshow "Hjertegalla" den 22. august.

Sponsoreret indhold