Annonce
Kendte1 time siden

Donyelle Jones er død af kræft

Skuespillerinden kæmpede mod sygdommen i ti år. Hun blev 46 år gammel
Donyelle Denice Jones
Donyelle Jones kæmpede mod kræft i ti år.
 Foto: John Salangsang/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Annonce

Efter en ti år lang kamp mod kræft er Donyelle Jones død.

Skuespillerinden, der har spillet over for store stjerner som John Travolta, Ryan Reynolds og Will Ferrell, blev 46 år gammel.

Det skriver The Sun.

Ifølge det britiske medie gik Donyelle Jones bort tirsdag.

Skuespillerinden led af brystkræft i stadie 3C, hvor kræften er vokset ind i huden eller musklen, eller den har spredt sig til lymfeknuder.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-12-04/1.jpg
Sådan så Donyelle Jones få dage før sin død.
 Foto: Instagram

Donyelle Jones blev kendt efter at have medvirket i danseprogrammet "So You Think You Can Dance", hvor hun fik en tredjeplads.

Hun fik i 2022 en rolle i filmen "Spirited", der havde Will Ferrell og Ryan Reynolds i hovedrollerne.

I 2005 spillede hun over for John Travolta og Uma Thurman i "Be Cool".

Annonce

Donyelle Jones åbnede så sent som i sidste uge op omkring sin sygdom i en video på Instagram.

- Det er kommet så langt, at jeg skal have styr på mine ting. Jeg har gjort, hvad end jeg har kunnet for at forlænge min tid her, men nu har jeg overgivet mig til Guds vilje, sagde hun og fortsatte:

- Og hvis Guds vilje er at hele min lever, der ikke virker og ikke tillader mig at spise, så er jeg dristig nok til at tro på, at han kan gøre det, men jeg er samtidig bevidst om, at jeg allerede har modtaget ti år med mirakler.

Annonce

Sponsoreret indhold