Kendte29. november 2020

Donald Trump: Valget var et fupnummer

Præsident Donald Trump holder fortsat fast i, at det valget var et fupnummer
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, gav for kort tid siden det første personlige interview, siden det amerikanske præsidentvalg den 3. november.

Her beklager Trump sig igen over, at flere amerikanske domstole ikke agter at følge op på flere af de søgsmål, som han vil have behandlet.

- Vi forsøger at fremlægge beviserne, og dommerne vil ikke lade os gøre det, siger den 74-årige præsident søndag til Fox News.

- Vi har så mange beviser, gentager han.

Senest har staten Pennsylvania lørdag afvist et søgsmål indgivet af den republikanske Mike Kelly.

Kun delstaten Wisconsin mangler nu at certificere deres valgresultater, der skal lægges klar senest den 1. december.

Fredag var Trump også ude med riven på sin Twitter-profil. Det skete, efter valgvinderen Joe Biden officielt krydsede den imponerende milepæl med 80 millioner stemmer.

- Har lige set stemmetabellerne. Der er INGEN CHANCE for, at Biden har fået 80.000.000 stemmer!!! Det har 100 % været VALGSVINDEL, skriver han og holder dermed fast i, at der er blevet snydt ved valget.

Sponsoreret indhold