Kendte21. februar 2020

Donald Trump sviner Brad Pitt til

Den amerikanske præsident har set sig sur på både Brad Pitt og den Oscar-vindende film "Parasite"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/meghan_og_donald_1.jpg
 Foto: MEGA

Donald Trump kritiserer Brad Pitt for den takketale, skuespilleren gav, da han tidligere på måneden vandt prisen for bedste birolle til årets Oscar-uddeling.

Talen har ikke imponeret Trump, der nu kalder Pitt for en lille "wiseguy" og understreger, at han aldrig har været speciel stor fan af skuespilleren.

Pitts tale var en reference til Trumps rigsretssag, der fandt sted få dage inden Oscar-uddelingen. Her blev den forhenværende sikkerhedsrådgiver, John Bolton, forhindret i at komme i nærheden af vidneskranken.

- De sagde til mig, at jeg kun har 45 sekunder heroppe, hvilket er 45 sekunder mere end senatet gav John Bolton i denne uge. Jeg tænker, at Quentin Tarantino måske laver en film om det. I slutningen gør de voksne det rigtige, sagde Pitt.

Se videoen, hvor Trump langer ud efter Brad Pitt:

Artiklen fortsætter efter videoen...

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sydkoreansk film bør ikke vinde

Heller ikke den sydkoreanske film 'Parasite', der vandt en Oscar for årets film, er faldet i god jord hos Trump.

- Vinderen er... En film fra Sydkorea! Hvad fanden handlede det om? Vi har nok problemer med Sydkorea og handel. Og så giver de dem prisen for årets bedste film?, sagde Trump til det fremmødte publikum under et republikansk møde i Colorado Springs.

Det amerikanske distributionsselskab, NEON, havde dog noget af et comeback til præsidenten. På Twitter skrev selskabet nemlig:

- Forståeligt, han kan ikke læse.

Sponsoreret indhold