Dominic Purcell vækker opsigt: Fuldstændig uigenkendelig

Hvis du var en af de mange mennesker, der elskede "Prison Break", så husker du nok godt Dominic Pursell.
Den i dag 55-årige skuespiller spillede rollen som Lincoln Burrows, der var storebror til serien hovedperson, Michael Scofield (spillet af Wentworth Miller).
Der er løbet meget vand gennem åen, siden serien begyndte i 2005, og siden dens sidste afsnit i 2017 - og det kan man godt se på Dominic Pursell.
Tv-stjernen ser nemlig noget nær uigenkendelig ud på nyt billede, der er dukket op af ham.
Her kan man se, at skuespilleren er blevet gråhåret, og at han har fået sig et kæmpe stort fuldskæg, der ligeledes er totalt gråt.
Se billedet herunder:

Selvom det ikke er meget, man har set til Dominic Pursell siden "Prison Break", så er han stadig en del i rampelysets skær.
Han har nemlig siden 2022 dannet par med Tish Cyrus, der er mor til popstjernen Miley Cyrus. De blev gift i 2023, og det er faktisk et yderst specielt og lidt bizart forhold.
Inden tv-stjernen scorede hende, datede han nemlig ingen anden end hendes anden datter, Noah Cyrus, hvilket betyder, at han altså nu er stedfar til hende.
Der skal da angiveligt heller ikke have været så god stemning i familien, da Dominic Pursell skiftede Noah Cyrus ud med hendes mor, men det forlyder, at der siden er kommet ro.
Tish Cyrus har - udover Miley og Noah - yderligere tre børn med eksmanden, Billy Ray Cyrus.
Dominic Pursell har fire børn fra sit tidligere ægteskab med Rebecca Williamson.