Kendte28. oktober 2022 (opd. 12. november 2022)

Dødsannoncen afslører: Elisabeth Gjerluff Nielsen døde af kræft

Sangeren og sangskriveren døde mandag den 24. oktober. Nu løfter døtrenes annonce i Politiken sløret for dødsårsagen
Elisabeth Gjerluff Nielsen døde efter kort tids kræftsygdom 
Elisabeth Gjerluff Nielsen døde efter kort tids kræftsygdom
 Foto: Gregers Overvad

Mandag mistede forfatter, sangerinde og komponist Elisabeth Gjerluff Nielsen livet i en alder af 65 år.

Indtil nu har årsagen bag dødsfaldet været ukendt, men bladrer man op i dagens Politiken under dødsannoncer vil man finde baggrunden for den tidligere Voxpop-sangerindes død.

Her har Gjerluff Nielsens to døtre, Rosa Marie Gjerluff Nyholm og Barbara Gjerluff Nyholm, indsat en dødsannonce, hvoraf det desuden fremgår, at sangerinden vil blive begravet den 12. november i Vor Frue Kirke i København.

– Hun døde efter et kortere sygdomsforløb med cancer, skriver de i annoncen.

Elisabeth Gjerluff Nielsen var både sanger, sangskriver, musiker og forfatter – og både børn og voksne vil nok kunne huske Elisabeth Gjerluff Nielsens stemme fra blandt andet ”Åh Abe” og ”Hej Frede”—udgivelserne.

Hun var desuden en del af en ganske musikalsk og kreativ familie. Hendes brødre Jens A.G. Nielsen og Peter A.G. Nielsen startede sammen rockgruppen Gnags i midten af 60’erne.

Hendes datter Rosa Gjerluff Nielsen er kendt fra DR’s børnekanal Ramasjang, hvor hun blandt andet har lavet ”Rosa fra Rouladegade”.

Sponsoreret indhold