Djimon Hounsou i dramatisk brud: Eks'en slog ham i ansigtet

En knytnæve midt i fjæset.
Det var angiveligt, hvad Djimon Hounsou modtog, da han for nylig smed sin kæreste og moderen til hans to yngste børn på porten.
Det er i hvert fald, hvad "Gladiator"-stjernen har fortalt politiet.
Det skriver Daily Mail, der har fået indsigt i politianmeldelsen i sagen.
Ifølge det britiske medie fandt den voldelige episode sted i sidste måned, hvorefter politiet efterforskede sagen, der nu har medført, at ekskæresten ved navn Riza Simpson i sidste uge blev anholdt.
Den 2. december skal hun have slået den 61-årige skuespiller i ansigtet med en knyttet hånd, da han bad hende om at flytte ud af deres fælles hjem i Atlanta.

I politirapporten står der, at Djimon Hounsous og Riza Simpsons to børn var hjemme under episoden. Det er uvist, om Djimon Hounsous ældste barn, som han deler med en anden kvinde, også var hjemme.
Ifølge Djimon Hounsou skal ingen af børnene have set, da han angiveligt blevet slået, fordi de var ovenpå, men de skal have hørt skænderiet.
Riza Simpson blev anholdt den 16. januar og sigtet for simpel vold samt for at have givet falske oplysninger til politiet.
Anholdelsen var dog en småbizar affære.
Ifølge Daily Mail skal betjente nemlig have set hende gennem vinduet, hvorefter hun skyndte sig at rulle gardinerne for.
Da politiet ringede til hende og bad hende om at åbne døren, benægtede hun at være hjemme.
Men da betjentene fortalte hende, at de ville bryde døren op, skyndte hun sig ud af at åbne den, hvorefter hun blev taget med på stationen.
Ifølge Daily Mail var børnene hjemme under anholdelsen, og de græd, da politiet ankom.
Riza Simpson blev løsladt den 20. januar efter at have betalt sin kaution på 500 dollars og skal møde i retten for en høring i sagen i denne uge.
Hverken Djimon Hounsou eller Riza Simpson har i skrivende stund kommenteret sagen.