Kendte15. januar 2022

The Dixie Cups-sangeren Rosa Lee Hawkins er død 76 år gammel

Sangeren var trioens yngste medlem, og døde efter komplikationer i forbindelse med en operation.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10525b-1920x1272we.jpg
 Dezo Hoffman/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Rosa Lee Hawkins er død i en alder af 76 år. Hawkins var med i det berømte kvindeband The Dixie Cups, der udgav musik i 1960’erne.

Rosa døde af indre blødninger der opstod som et resustataf komplikationer fra en operation.

Det oplyser bandets sidste levende medlem, Barbara Ann Hawkins, til New York Times.

Slog Beatles

Rosa Lee Hawkins var yngste medlem i bandet, som udover søster Barbara også havde Joan Marie Johnson om bord. Johnson døde tilbage i 2016 - 72 år gammel.

Bandet formåede blandt andet at gå nummer et på Billboards top-100-liste i 1964 med hittet ”Chapel of Love”, der slog selveste Beatles' ”Love Me Do” af førstepladsen.

Du kender måske nummeret fra filmen ”Full Metal Jacket” fra 1987, hvor det er med.

Optaget i Hall of Fame

The Dixie Cups var et popband, der nåede at modtage priser for to hits.

Både føromtalte ”Chapel of Love” og hittet ”People Say” modtog de eftertragtede ’Gold Records’, man modtager, når en single har solgt tilpas meget. ”Chapel of Love” solgte alene over en million eksemplarer.

I 2007 blev bandet optaget i Louisiana Music Hall of Fame, der blandt andet også har andre store navne som Elvis Presley og Louis Armstrong optaget.

I alt nåede The Dixie Cups at udgive fire albummer.

Sponsoreret indhold