Ditte Okman løber fra regningen: Du betaler

LÆS OGSÅ: Kaldt skodfisse - nu vil hun tjene penge på det
Hun er kendt som en af Danmarks mest succesrige radioværter.
Karrieren har hun blandt andet bygget på at have en meget høj grænse for (læs: nærmest grænseløs), hvornår en konflikt bliver for meget for hende.
Og at bruge sin evne til ikke at være venner med nogen i kultprogrammet "Det, vi taler om", hvor ingen kan vide sig sikre, hvis de befinder sig i samfundets højere luftlag.
Derfor kommer det nok ikke bag på hendes tusindvis af lyttere, at hun i dag leverer en meget ærlig og opsigtsvækkende indrømmelse i et stort interview med Børsen.
Nemlig at hun nægter at betale for at køre med offentligt transport.
I interviewet forklarer hun bramfrit, hvordan hun konsekvent "kører på røven".
Og får hun en bøde, har hun også en ganske alternativ tilgang til den. For så ser hun det ifølge interviewet, som om "at staten kan afdrage på bøden ved at lade hende køre gratis igen".
Lige nu "skylder" staten - altså blandt andet læserne af denne artikel - ifølge Ditte Okmam 300 kroner efter sin seneste bøde. Penge, hun altså mener, at hun nu kan bruge til at køre gratis for.
Ditte Okman forklarer i øvrigt sit noget alternativ princip med, at hun på nogle punkter af sit liv ganske enkelt har lavet sit eget regelsæt, som andre så bare må betale prisen for.
Stjal i butikker
Ifølge interviewet i Børsen er det en fejl i opdragelsen, som Ditte Okman i dag slæber rundt på. Og det har ikke kun udløst hendes nuværende "egne regler" for gratis rejser med det offentlige.
En jul gik hun således på tyvekost med en veninde på Farum Bytorv. Her fyldte de en plastikpose til randen med tyvekoster. Og blev opdaget.
- Når man ikke er blevet opdraget, så finder man sine egne løsninger på ting, forklarer Ditte Okman i interviewet.
- Som barn tog jeg virkelig mange dumme beslutninger og fik altid skældud på skolen. Og jeg troede, at jeg kunne lyve mig ud af alle situationer, så jeg løj helt vildt meget om alt muligt.