Kendte28. marts 2022

Disse stjerner dropper Oscar-showet: For at være ærlig er det rimelig kedeligt

Det er ikke alle de nominerede, der kommer til nattens prisuddeling
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Corona, en booket tourplan og manglende lyst. Det er omtrent det, der afholder en række kendte fra at deltage i Oscars-showet, som foregår natten til mandag.

Det skriver hjemmesiden Justjared.com.

Få et overblik over, hvem der springer nattens show over nedenfor.

Gider ikke

Fra filmen ”Dont look up”, der har Jennifer Lawrence og Leonardo DiCaprio i hovedrollerne, har medskuespiller Mark Rylance valgt at takke nej til invitationen.

I filmen spiller Rylance milliardæren Peter Isherwell, der skal hjælpe med at stoppe asteroiden, som er på vej mod jorden.

- Jeg tager ikke med i år. For at være ærlig er de shows rimelig kedelige. Jeg mener ikke, at award shows er en god indikator for, hvilke ting der er bedst, men det er rart at blive hyldet, har skuespilleren sagt til Radio Times.

https://imgix.seoghoer.dk/mega56821_001.jpg

Mark Rylance vandt i 2016 en Oscar for bedste birolle i filmen "Bridge of Spies" (Foto: MEGA)

Heller ikke sanger og skuespiller Lin-Manuel Mirana kommer til Ocar-uddelingen. Her er det ikke manglende lyst, men corona der har fået skuespilleren til at melde afbud.

Lin-Maniel Mirandas kone er for nylig testet positiv, og derfor har han selv valgt at blive væk fra showet.

Miranda er nomineret i kategorien ”Bedste originale sang” med sangen ”Dos Oruguites” fra Disney-filmen ”Encanto”.

Arbejdet forhindrer deltagelse

I samme kategori er også Van Morrison nomineret for sangen ”Down To Joy” fra filmen Belfast, men sangeren kommer ikke til at deltage på grund af hans tourplan.

https://imgix.seoghoer.dk/mega701358_001.jpg

Van Morrison er på tour og deltager derfor ikke i Oscar-festen (Foto: MEGA)

En person, der deltager, er til gengæld snowboarderen Shaun White, men det bliver uden sin skuespillerkone Nina Dobrev, der er i Europa for at lave film.

I stedet har Shaun White forklaret, at han tager sin mor med.

https://imgix.seoghoer.dk/mega771769_066.jpg

Selv om hun ikke er nomineret, kunne Nina Dobrev have deltaget i Osvar-showet i år, men arbejde forhindrer det (Foto: MEGA)

Vi slutter af med en god nyhed. For Rachel Zegler, der først havde annonceret, at hun ingen Oscar-invitation har modtaget, kommer alligevel til showet.

På Instagram fortalte hun i sidste uge, at showet skulle ses ”i sweatpants og min kæreste skjorte”, men siden da har ”West Side Story”-stjernen altså fået lov til at komme med alligevel. Hun har endda fået lov at uddele en pris.

https://imgix.seoghoer.dk/mega812054_005.jpg

Først et nej, og så et ja. Rachel Zegler deltager alligevel i den 94. udgave af "The Academy Awards".

Sponsoreret indhold