Disney-stjerne Sebastián Athie er død

Foto: Instagram

Den latinamerikanske version af Disney Channel har tirsdag bekræftet i en pressemeddelelse, at den 24-årige skuespiller Sebastián Athie er afgået ved døden.

- Hvil i fred Sebas. Din kunst og dit smil vil vi huske for altid. Vi er så kede af, at du ikke er her mere, men vi vil huske ham for hans talent, venskab, professionalitet og ikke mindst hans enorme hjerte. Vi ledsager hans familie, venner og fans når vi siger farvel.

Det er dog endnu ikke blevet offentliggjort, hvorfor den blot 24-årige skuespiller er død.

Skuespilleren vil nok bedst blive husket for sin rolle som Lorenzo Guevara i teenage tv-seiren ”O11CE”, som har kørt på den latinamerikanske Disney-kanal siden 2017.

Han har dog også spillet med i den mexicanske dramaserie ”La Rosa de Guadalupe”.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close