
Dick Kaysø færdig som buschauffør: Problemer med synet

LÆS OGSÅ: Dick Kaysø på den røde løber - Det er min ældste kæreste
Det vakte opsigt, da det sidste år kom frem, at Dick Kaysø havde gjort et noget uventet karriereskift.
Han havde nemlig sat sig bag rattet i busserne i Nordsjælland. Et job, han altid har drømt om.
– Jeg kører bus for at møde mennesker! Når folk træder ind i min bus, træder de på en måde også ind i mit hjem, og så skal de have en varm velkomst, lød forklaringen dengang.
Men efter flere år som vognfører har han nu lagt drømmen på hylden. Det skyldes, at den 77-årige kendis har fået problemer med synet.
Det fortæller han til Ekstra Bladet.
- Når jeg koncentrede mig ved at kigge frem, så røg der noget af synet herude (i øjenkrogen red.) Så ramte jeg nogle skilte, så tænkte jeg, næste gang bliver det noget, der bløder, og det vil jeg ikke, så jeg er stoppet.
Selvom det er et halvt år siden, at Dick Kaysø måtte opgive karrieren som chauffør, så savner han stadig de skiftende arbejdstider, og de mange ansigter man møder på sin vej, forklarer han.
Det betyder dog ikke, at Dick Kaysø nu er arbejdsløs. Han gør sig nemlig stadig som skuespiller, og er i øjeblikket aktuel med filmen "Børnene fra sølvgade".

