Annonce
Kendte18 timer siden

Det ser du ikke i "Sådan bliver du en vild type": Var kæreste med Simon Spies

Dorte Bülow var i mange år særdeles tæt på Simon Spies. Nu fortæller hun om sine oplevelser med den skandaleombruste rejsekonge
Dorte Bülow var i sine unge dage kæreste med Simon Spies.
Dorte Bülow var i sine unge dage kæreste med Simon Spies.
 Foto: Søren Lamberth
Annonce

LÆS OGSÅ: Så grov og grænseoverskridende var Simon Spies

Der kan ikke herske mange meninger om, at Dorte Bülow har haft et særdeles begivenhedsrigt liv, efter at hun har fortalt om det i DR-serien “Sådan bliver du en vild type”.

Én ting kommer dog ikke frem i fjernsynsfortællingen: Hun var kæreste med Simon Spies.

Dorte fortæller i programmet om en unavngiven kæreste, som hun rejser til Mallorca med. På den spanske ferieø går det op for hende, at han er bindegal, og da han en dag kommer ind på hoteværelset og kræver sex med hende, selvom hun ligger med kølende pudder over hele kroppen efter en slem solskoldning, får hun nok.

- Kan du ikke se, jeg er syg, siger jeg. Så siger han: “Du kan bare lægge fissen ud til kanten, jeg behøver ikke røre dig”, genfortæller Dorte Bülow.

Annonce

Hvad hun i serien ikke fortæller er, at den unavngivne mand er Simon Spies.

Til SE og HØR fortæller hun dog at der er tale om den afdøde rejsekonge.

De mødtes første gang, da Dorte fik arbejde i Københavns Lufthavn. Simon brændte straks varm på Dorte og efter et halvt års tid tilbød han hende arbejde.

Dengang havde han ingen flyvemaskiner. Dorte skulle følge unge mennesker med tog på sprogskole i Paris og Neumünster. At hun hverken kunne tysk eller fransk, var Spies ligeglad med.

Annonce

- Så jeg blev ansat. Så syntes han, vi skulle lære hinanden at kende, så vi gik i seng sammen. Dengang var han en nydelig fyr. Han virkede charmerende og spændende og feterede mig.

- Da jeg havde arbejdet for ham i noget tid, fik jeg besked om at møde ham i Bruxelles. Så tog jeg til Bruxelles, og så var vi kærester.

Som rejsekongens kæreste kom Dorte vidt omkring, men selvom det lyder dejligt, var det bestemt ikke en rosenrød tilværelse.

Annonce

Dorte fik hurtigt en fornemmelse af, at han var bindegal. Han bøvsede og pruttede ved bordet og rev siderne ud af aviserne og kastede med dem, når de var ude at spise.

- Når vi kørte i hans Studebaker - der var jo ikke noget, der hed sikkerhedsseler dengang, så kørte han med fuld fart rundt i Tyskland oppe i bjergene. Jeg havde blå mærker alle vegne, fordi jeg blev kastet rundt i bilen. Og sådan blev han ved.

Annonce

- Han sagde til mig: “Se den smukke, smukke ting derude”. Så var det en brakmark med en fabrik. Jeg sagde: “Hvad fanden mener du med det? Det er smaddergrimt”. Du har ingen fantasi. Man kommer én ting ind i den ene ende, og så kommer der færdige ting ud i den anden”. Sådan var han hele tiden. Jeg var ved at blive sindssyg.

Det var dog først ved føromtalte epsiode på Mallorca, at Dorte fik nok, og deres veje skiltes.

Annonce

For denne gang.

For senere, da Dorte var blevet gift med reklamemanden Preben Bülow, fik hun job hos Spies igen. Denne gang skulle hun sælge rejser.

I 14 år arbejdede hun for ham, indtil hun en dag i 1979 kom til at købe restauranten Sans Souci. Så sagde hun op.

Simon kom dog på restauranten og var ifølge Dorte rigtig god reklame for stedet, som hurtigt begyndte at vrimle med alle, der var noget ved musikken. Cliff Richard, Julio Iglesias, Mogens Glistrup for ikke at nævne det meste af SE og HØR’s redaktion.

Annonce

Ægteskabet med Preben Bülow blev aldrig et lykkeligt et af slagsen, og ti år efter vielsen, blev de skilt, da reklamemanden var utro.

De fandt imidlertid sammen igen, da de indså, at de ikke kunne undvære hinanden.

- Han blev mere og mere vanskelig - og mere og mere drikfældig. Der skulle jeg nok være gået. Men det gjorde jeg ikke, siger Dorte.

Preben Bülow døde i 1996 - og siden kørte hun Sans Souci videre alene, indtil hun i 2022 solgte stedet.

Du kan se mere om Dortes vilde liv i DR-serien “Sådan bliver du en vild type” tirsdag 20.30 på DR1 eller nu på DRTV.

Annonce

Sponsoreret indhold