Kendte28. marts 2022

Det så du ikke på tv: Det skete der i sekunderne EFTER Will Smith-lussing

Der er dukket videoklip op, der viser, hvad der skete i sekunderne efter, at Will Smith havde givet Chris Rock en gedigen lussing under årets Oscar-show
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Der blev bestemt ikke kun uddelt priser ved dette års Oscar-show, der løb af stablen natten til mandag dansk tid.

Showet bød også på en regulær lussing, da Will Smith pludselig stormede scenen og slog komikeren Chris Rock i ansigtet, efter at han havde lavet en joke om hans kone.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20220328-044335-4-3915x2610ma.jpg
 (foto: Ritzau Scanpix)

Efter episoden blev Will Smith trøstet af Denzel Washington og Tyler Perry. Foto: Ritzau Scanpix

Nu er der så dukket videoer op, der viser, hvad der skete i sekunderne efter det dramatiske øjeblik. Videoerne, som er filmet af publikum inde i salen, viser, at Will Smith efter episoden blev trøstet af sine skuespilkolleger Tyler Perry og Denzel Washington.

De tre kendisser stod ved siden af scenen og talte, og undervejs placerede både Tyler Perry og Denzel Washington deres hænder på ryggen af Will Smith.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/bradley_cooper_0.jpg

Will Smith bliver trøstet af Bradley Cooper. Foto: Ritzau Scanpix

Kort efter blev Will Smith mødt af Bradley Cooper, der også trøstede ham. På billeder virker det til, at Bradley Cooper sagde flere ord til Will Smith, før han gav ham et kærligt klap på brystet.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20220328-044534-3-4255x2836ma.jpg

Bradley Cooper og Will Smith krammer. Foto: Ritzau Scanpix

Herefter krammede de hinanden, talte lidt og krammede endnu engang. Til sidst greb Will Smith et hvidt lommetørklæde fra sin lomme og tørrede begge sine øjne.

Senere på aften vandt Will Smith en pris i kategorien "Bedste Mandlige Hovedrolle" og skulle på scenen igen.

Artiklen fortsætter under videoen …

Han undskyldte både over for Oscar-akademiet og over for sine mednominerede, mens han dog ikke nævnte Chris Rocks navn.

– På dette tidspunkt i mit liv, føler jeg mig overvældet af de ting, som Gud vil have, jeg skal gøre, og hvem han vil have, jeg skal være i denne verden, lød det grædende fra Will Smith på scenen.

Sponsoreret indhold