Kendte5. september 2025

Det så du ikke på TV 2: Sådan fik Karen Mukupa hjælp for at kunne tale om Natasja

Sorgen og skyldfølelsen pressede Mukupa i knæ - derfor havde hun også et klart krav til TV 2, før hun sagde ja til at lave dokumentarserien "Natasja for altid"
Karen Mukupa fortæller nu om sorgen efter tabet af veninden Natasja i den nye TV 2-dokumentar.
Karen Mukupa fortæller nu om sorgen efter tabet af veninden Natasja i den nye TV 2-dokumentar.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Natasja døde i hendes arme

Torsdag rullede første afsnit af TV 2’s længe ventede dokumentarserie "Natasja for altid" over skærmen, hvor sangeren Karen Mukupa ord på den dybe sorg, hun stadig bærer efter tabet af sin bedste veninde, Natasja Saad.

Mukupa, der var med i bilen den nat i 2007, hvor Natasja mistede livet i en trafikulykke på Jamaica, fortæller i programmet ærligt om den svære proces med at genbesøge både minder og traumer.

- Jeg har været nervøs hele dagen.

- Jeg synes, det er en spændende aften, siger Karen under premieren torsdag aften i biografen Empire i København.

Men det har også været hårdt at lave tv-serien, erkender hun over for SE og HØR. Og Mukupa afslører, at hun havde ét klart krav, før hun sagde ja til at medvirke i serien: en psykolog skulle tilknyttes.

- Hver gang jeg fortæller Natasjas historie, ripper jeg op i et traume. Jeg havde brug for hjælp til at stå igennem det.

- Jeg var der i en periode en gang om ugen, i alt 12-13 gange, fortæller hun.

Kendte ansigter til længe ventet dokumentar "Natasja for altid"

Det viste sig at være afgørende:

- Jeg kunne ikke tale om Natasja uden at græde. Men nu føler jeg, at jeg kan. Jeg har fået parkeret nogle ting.

- Nogle dage har jeg… ikke bandet det langt væk, men tænkt: hvorfor gør vi det her?

- Men jeg har haft brug for at fortælle min side af historien en gang for alle, siger hun til SE og HØR.

Selvom ulykken ligger mange år tilbage, er Mukupa nemlig stadig ramt af et tungt savn.

- Hun var min søster, min sjælevand, min bedste veninde, min musikpartner.

- Jeg føler nærmest, at hun var min barndomsveninde, selvom jeg kom til Danmark som 15-årig, siger Karen Mukupa.

I dag ville  Natasja Saad  være 50 år. Hun blev kun 32 år. Få måneder efter sin død udkom rapperens album ”I Danmark er jeg født”, som med ”Gi’ mig Danmark tilbage” og ”Op med ho’et ven” blev en forrygende succes, som Natasja desværre aldrig helt selv nåede at opleve.
I dag ville Natasja Saad være 50 år. Hun blev kun 32 år. Få måneder efter sin død udkom rapperens album ”I Danmark er jeg født”, som med ”Gi’ mig Danmark tilbage” og ”Op med ho’et ven” blev en forrygende succes, som Natasja desværre aldrig helt selv nåede at opleve.
 Foto: Carsten Seidel/Ritzau Scanpix

Og hun erkender, at sorgen ikke har fået lov til at lægge sig, fordi Natasja efter sin død er blevet et stort offentligt ikon.

- Så den der sorg har ikke haft lov til helt at bundfælde sig.

I TV2-serien besøger Karen sammen med Natasjas mor,  Kirstine Saad ,  Natasjas gravsted på Assistens Kirkegård i København.
I TV2-serien besøger Karen sammen med Natasjas mor, Kirstine Saad , Natasjas gravsted på Assistens Kirkegård i København.

Et blodplettet minde

Dokumentaren viser, hvordan Mukupa stadig opbevarer kjolen, hun bar den tragiske nat. På den sidder Natasjas blod.

- Jeg ved ikke, om andre ville have smidt den ud, men jeg kan slet ikke få mig til det, fordi jeg føler, jeg har et lille stykke af hende her, siger hun i serien.

Et af de mest følelsesladede øjeblikke i serien er i øvrigt, da Karen besøger Natasjas grav på Assistens Kirkegård sammen med Natasjas mor, Kirstine Saad. Her bliver sorgen tydelig, da en skoleelev spørger til ulykken, og Kirstine fortæller, at Natasja døde i Karens arme.

Mukupa understreger, at hun og Kirstine aldrig har talt direkte om ulykken, fordi de hver især måtte bære smerten på deres egen måde.

Sponsoreret indhold