Kendte3. maj 2022

Det rene vanvid: Kim Kardashian dukkede op i afsindig dyr og ikonisk kjole

Marilyn Monroe bar kjolen, da hun sang fødselsdagssang for præsident Kennedy
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega853680_009.jpg
 Foto: MEGA

Når man har en formue på svimlende 1,8 milliarder dollars, så tænker man nok ikke så meget over, hvad ens tøj koster.

Kim Kardashian må dog alligevel have følt sig en smule mere ekstravagant end normalt, da hun mandag aften amerikansk tid troppede op på den røde løber til Met Gala.

Her havde den 41-årige realitykendis og iværksætter nemlig iført sig et yderst specielt og ekstrem dyrt stykke stof.

Ifølge Vogue Magazine bestod hendes outfit nemlig af den kjole, som den afdøde skuespillerinde Marilyn Monroe havde på, da hun i 1962 fremførte sin berømte version af "Happy Birthday" for den daværende præsident, John F. Kennedy.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega853681_001_0.jpg
 Foto: MEGA

Kim Kardashian i den smukke kjole sammen med kæresten, Pete Davidson. Foto: MEGA

Den ikoniske kjole er dog ikke Kim Kardashians egen.

Ifølge det amerikanske medie har hun lånt den af "Ripley's Believe or Not", som betalte en gevaldig sjat penge for den, da de købte den ved en auktion tilbage i 2016.

Her måtte museet nemlig af med den nette sum af 34 millioner kroner.

Og må i den grad sige, at Kim Kardashian gik all-in på Marilyn Monroe-looket.

I hvert fald afblegede hun sit hår inden den store velgørenhedsfest, der er en af de største begivenheder i modeverdenen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega853584_015.jpg

Her får Kardashian farvet hår inden festen. Foto: MEGA

Met Gala fandt sted i Metropolitan Museum of Art, som er er et af verdens største museer, og som er beliggende i New York City.

Og dresscoden lød "gilded glamour", hvilket på dansk kan oversættes til "forgyldt glamour", og det må man sige, at Kim Kardashian formåede at leve op til med den ikoniske Monroe-kjole.

Sponsoreret indhold